Før Deathly Hallows | Efter Deathly Hallows | Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede Historiens Titel: Breathe Me Historiens Forfatter: Pixie Historien er vist: 191 gange Historien er rated: FA+13 - For Alle fra 13 år Kan læses af de fleste teenagere og frarådes børn under 13 år. Kan indeholde hentydninger til voldelige, og seksuelle temaer. Kan indeholde vulgært sprog. Indeholder INGEN detaljerede seksuelle eller voldelige temaer. Historien blev oprettet den: 22.05.2010 Historien indeholder: 4 kapitler Antal stemmer: 1 Gns. Karakter: 7 Kommentarer: 5 Nyeste kapitel blev tilføjet den: 08.08.2010 klokken 17:08 1. Kapitel: It Makes Me Wanna Die 2. Kapitel: 1765. Right? 3. Kapitel: Not Interested 4. Kapitel: My Very Best Friend Kapitlets Titel: It Makes Me Wanna Die Kapitlet blev tilføjet den: 22.05.2010 klokken 22:33 Det var varmt. Solen var lige ved at gå ned. Himlen var orange. Stærke arme om mig. Hans kys på min kind gav mig kuldegysninger. ”Fryser du?” spurgte han. De grønne øjne viste et strejf af bekymring. ”Nej,” smilede jeg. Hans smil gjorde mine knæ bløde som gelé og mit hjerte galoperede af sted. Jeg ville aldrig nogensinde glemme denne aften. Jeg ville aldrig glemme hans øjne, som kiggede så omsorgsfuldt, så kærligt, på mig og jeg vidste, at han aldrig ville give slip. Jeg ville aldrig glemme hans mund, som altid var så blid og forsigtig mod mine læber, som om jeg var det mest værdifulde i hele verden. Jeg ville aldrig glemme hans stærke store hænder, som altid flettede sig ind i mine små hænder, som passede perfekt ind i mine hænder, som om det var to brikker i et puslespil, som passede sammen. Hans brune hår, med de blonde stæng i håret, hang altid rodet og han elskede, når jeg kørte mine hænder op i hans hår. ”Jeg elsker dig, Rach,” hviskede han ind i mit øre. De tre ord gjorde mig varm i hele kroppen. Hvordan kunne jeg være så heldig at han, Ethan Chance, elskede mig? Jeg havde aldrig nogensinde følt så meget glæde som nu. Hans øjne var fulde af nervøsitet. Han var altid så pokkers nem at læse. Jeg grinede af ren og skær lykke. Kiggede ind i hans øjne. Forvirring. Såret. Jeg lagde mine hænder på hans kinder og så på skift ind i hans smukke grønne øjne. ”Jeg elsker også dig, Ethan,” hviskede jeg. Ligeså langsomt spredte der sig en glæde i hans ansigt. Han lysnede op, som om det var det, han havde ventet på hele sit liv. Hans hænder greb mig om livet, knugede mig ind til sig og svingede mig rundt. Hans lykkelig latter fik mig til at grine. Alt var perfekt. Jeg var verdens lykkeligste pige. Det var jeg sikker på… Jeg åbner mine øjne. Realiteten slår mig altid hårdt. Pusten bliver med det samme taget fra mig og, det stikker forfærdeligt i mit hjerte. Sommetider får det mig til at ønske jeg er død, så smerten ville forsvinde. Træk vejret, Rachel. Jeg sætter mig op, tager benene om mig selv, og mit hjerte banker alt for pinefuldt videre. Jeg fortryder alligevel ikke et sekund af drømmen. Det er altid det hele værd. Altid. Jeg ved, at jeg aldrig nogensinde vil se Ethan igen. I hvert fald ikke levende. I stedet drømmer jeg om ham. Hver eneste nat. Det er ikke den samme drøm om og om igen, de er alle sammen minder og de er ikke alle sammen gode. Men jeg vil give alt for at se ham igen. Morgenen er altid det hårdeste at komme igennem. At have lysten til at stå op og at gå til timer er der simpelthen bare ikke mere. Men alligevel kæmper jeg mig igennem det. Fordi jeg ved, at undervisningen plejer at distrahere mig bare en lille smule. Det eneste jeg laver om dagen er stort set lektier. Jeg er en enspænder. Det er jeg i hvert fald blevet efter Ethans død. Før havde jeg venner, som fulgte mig overalt og omvendt. Så kom Ethan. Han var mit liv dengang. Han er stadig mit liv. Min sol. Min jord. Min verden. Alt andet lukkede jeg ude. Efter hans død var mine venner der trods min opførsel. Men jeg lukkede ingen ind, for hvordan kunne de forstå hvad jeg gennemgik? Ingen kunne forestille sig det tab, jeg havde lidt. Sådan er det stadig. Mine tanker bliver afbrudt af Violet, en af mine værelseskammerater, som vågner og løber imod badeværelset. Jeg trækker på smilebåndet. Violet vågner altid et stykke tid efter mig, og hver eneste morgen løber hun ud på badeværelset. Jeg tager en dyb indånding. Endnu en dag. Jeg får mig selv tvunget ud af sengen, får noget tøj på og kappen over mig. Jeg ser mig selv i spejlet. Slytherin emblemet lyser grønt. Mit blonde hår lægger sig fladt, pandehåret dækker lidt af de grålige øjne, som har ingen glød eller følelse i sig, og jeg sukker over de blå rander under øjnene. Jeg spiser frugter til morgenmad. Ethan elskede frugter. Han var sådan et sundt menneske, da han levede, og selvom jeg var det stik modsatte, faldt han alligevel for mig. Vi var to modsætninger, sagde mange. Men alligevel passede vi perfekt sammen. Han var fra Gryffindor, jeg er fra Slytherin. Første gang vi snakkede sådan rigtig sammen var til Juleballet på 4. år. Ethan var en af de populære fyre fra Gryffindor, men alligevel var han en. som var retfærdig, venlig og som lyttede til alle. Hans udseende fejlede nu heller ikke ligefrem noget. Det brune hår, med de lyse striber, det markante ansigt, det skæve smil, de grønne øjne, som var så smukke. Han var en typisk drømmefyr, lidt ligesom på film. Bare bedre. Mine tanker fløj tilbage på aftenen for to år siden… Jeg sad på trappen. Sukkede. Så muligvis muggen ud, men jeg var røvligeglad. Pokkers til en idiot. Jeg mærkede vredestårerne, men blinkede dem irriteret væk. Jeg var på vej til at rejse mig, da jeg så ham. Hans grønne øjne hvilede på mig. Bekymring? Nej, helt ærligt. Som om HAN, drømmefyren fra Gryffindor, ville være bekymret for MIG. Vredestårer igen. Jeg kiggede ned. Drejede rundt og forsvandt. Mine højhælede gav høje klik-klik-lyde. Og… av. Jeg faldt. Og jeg vidste bare at det var en af de pokker højhælede sko som knækkede. Jeg havde sørme ret. Jeg kiggede på min venstre højhælede sko, som var totalt ødelagt. En tåre trillede ned af min kind. ”Jamen, det var jo også en FANTASTISK aften, Rachel!” mumlede jeg lavmælt til mig selv. Vreden vred sig i min mave. Jeg hørte skridt. Tørrede hurtigt min kind. Jeg kunne mærke en hånd på min skulder. Jeg kiggede på ham. Ethan Chance. ”Er du okay?” spurgte han. Jeg kom langsomt på benene. ”Ja,” svarede jeg, selvom det tydeligvis ikke var sandt. Jeg samlede mine sko op. ”Du ser ikke okay ud,” sagde han, med sine hævede øjenbryn og da jeg vendte mig om, spørger han: ”Du er Rachel, ikke?” Jeg så mig over skulderen. Overrasket over at han kendte mit navn. Huh. ”Jo. Jeg er Rachel,” sagde jeg og gik. ”Hey, vent, Rachel!” råbte han, da jeg var gået et par skridt. Jeg vendte mig om. ”Ja?” sukkede jeg, velvidende om at jeg lød irritabel og røvligeglad. ”Jeg gætter på at du har haft en dårlig aften?” spurgte han. Smilede skævt. Dét smil fik mig til at blødne op. ”Godt gættet,” mumlede jeg, og genert smilede jeg tilbage. ”Hvis det er til nogen trøst, så er idioten, som har brændt dig af et stort fjols, for du ser fantastisk ud i aften,” sagde han, imens kørte han sin hånd igennem det brune hår med de blonde stæng, og hans grønne øjne lyste varmt. Jeg mærkede varmen i kinderne. ”Må jeg prøve at gøre din aften bedre, ved at byde dig på en drink og måske en dans bagefter?” spurgte han med en blød stemme, som gav et sus i min mave. Jeg tøvede kun i et øjeblik. ”Jo. Okay…” sagde jeg. Allerede der begyndte jeg at elske Ethan. ---------------------- Langt kapitel. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om det, men jeg håber at det kan blive til noget. Jeg bliver glad for kommentarer. Skriv endelig din mening. ~~ Line Denne historie har fået 5 kommentarer | Kommenter gå til toppen Kapitlets Titel: 1765. Right? Kapitlet blev tilføjet den: 29.05.2010 klokken 00:46 Dagen er... god. Det vil sige bedre end normalt. Jeg sov over mig. Fik så travlt, at mit hoved var et helt andet sted og jeg tænkte slet ikke. Det føles godt. Jeg nåede ikke morgenmaden, så jeg er sulten. Lige nu? Lige nu sidder jeg i et varmt indelukket klasseværelse, prøver at koncentrere mig med de noter jeg skriver ned, men mine tanker flyver. Som om de aldrig har gjort det før. Pigen foran mig har jeg gået i klasse med i al min tid på Hogwarts, og jeg kender ikke engang hendes navn. Hun ser ikke engang bekendt ud. Hvorfor kender jeg hende ikke? Jeg burde kende enhver i min klasse, burde jeg ikke? Jeg ser rundt i klasseværelset. Jeg kan kun sætte navne på halvdelen. Måske endda under halvdelen. Scott, Luke, Viola, Frank, Tiya, Allison, Cecilia, Henry, Blake. Under halvdelen. Flot, Rachel. Der kan man bare se hvor god en klassekammerat, jeg er. Hvad skal jeg stille op med mig selv? Jeg kan jo ikke blive ved med at sørge. Der er gået næsten et halvt år. Siden Ethan døde. Han ville ikke ønske at jeg går rundt for mig selv, og er den underlige pige, som aldrig siger en lyd. Han ville skamme sig. Han skammer sig garanteret lige meget hvor han nu end er. Lyden af den snakkende professor vender tilbage. Jeg fokuserer mig mere. Jeg rækker hånden op. Jeg rømmer mig, fordi hun (professoren) ikke opdager at jeg har hånden oppe, eller enten ignorere hun mig bare. Hendes blik hviler overrasket på mig. ”Ja, frk. Device?” spørger hun. ”Ikke for at fornærme Dem, professor Sawyer, men er det ikke i år 1765 hun blev løsladt? De har skrevet år 1767,” siger jeg, med en mere rolig stemme, end jeg havde turdet håbe på. Professoren kigger på tavlen, og derefter med et overraskende blik på mig. Uden et ord, blot et hurtigt nik, hvisker hun 1767 ud og skriver 1765. Det er første gang i meget lang tid, at jeg har sagt noget i en time. Selvom jeg ved det er latterligt, bobler der sig en lille stolthed inde i mig, som får mig til at smile. Biblioteket får mig til at føle mig tryg. Jeg sidder oppe i vindueskarmen, fordi solen skinner ind og varmer min krop. Jeg kan nærmest lugte støvet i luften. Jeg kan endda næsten lugte det gamle papir i bøgerne herinde, og det fylder mig med en glad fornemmelse. Jeg sidder med en bog, og bladrer igennem den, uden at læse hvad der står på siderne. Mit blik er egentlig vendt imod vinduet, hvor jeg kan se det grønne græs, og de mange elever som sidder udenfor og nyder vejret. Mine fingre køre over papiret, hvilket får mig til at gabe af træthed, da det altid beroliger mig. Jeg kunne sagtens falde i søvn lige nu. Mine øjenlåg er så tunge. Og jeg har det varmt. Trygt. Jeg er bare så søvnig… Og så er der en der kommer gående, hvilket får mig til at fare op og tabe bogen fra vindueskarmen, så den falder ned med et ordentligt smæk. ”Nej,” mumler jeg, med sammenknebet øjne og håber det som lige er sket, bare ikke lige er sket. Jeg hører klik-klik-lydene, inden jeg ser hende – frk. Poppins, som er den vrede, lille og ældre bibliotekar, som absolut ikke tolerer larm, og overhovedet ikke at man smider med bøgerne. ”Undskyld. Ikke med vilje,” siger jeg, hvorefter jeg samler bogen op. Bibliotekarens øjne lyner, men hun vender sig hurtigt om og går. Besynderligt. Hun plejer altid at gå helt amok. Så er det at jeg bemærker personen, som vækkede mig af min lille lur. Han står med en bog i hånden, og han sender mig et blik, som jeg ikke rigtig kan tyde. Hans øjne irriterer mig. Jeg bryder mig ikke om, at han hele tiden kigger på mig. ”Hvad er der?” spørger jeg. Jeg prøver ikke at lyde led, men jeg ved, at hvert eneste ord bare lyder fuldstændig hadefuldt og, som om han bare prøver på at ødelægge min verden. Han smiler skævt. Lidt fjoget i det som om jeg morer ham. Det irriterer mig bare endnu mere. Han svarer ikke. Står bare og smiler som en eller anden dum dreng. Jeg mumler nogle ord om noget med, at det er hans skyld, og så? Så stormer jeg bare væk i håb om, at det snart er aften, og at jeg kan gå tidligt i seng, så jeg kan slippe af med virkeligheden bare for et øjeblik. Denne historie har fået 5 kommentarer | Kommenter gå til toppen Kapitlets Titel: Not Interested Kapitlet blev tilføjet den: 04.06.2010 klokken 19:37 Jeg sidder her igen. På biblioteket altså – i vindueskarmen igen. Vejret har ændret sig drastisk, siden jeg sidst var her. Regnen slår hårdt mod vinduerne. Vejret er gråt. Himlen ser tung ud. Det vil ikke overraske mig, hvis det snart begyndte at lyne og tordne. Jeg ser ned på siderne i den bog, jeg sidder med. Quince teori er baseret på at magikere skulle stamme fra planeten Mars og at mugglere er en udviklet art af svampe. Hans teori er på ingen måder blevet bekræftet om denne muligvis kunne være en realitet, men Quince selv er ganske overbevist om at han har ret. Quince forklarer blandt andet… En eller anden rømmer sig og afbryder mig i at læse. Jeg ser op. Eller det vil sige ned, fordi jeg sidder i vindueskarmen. Drengen fra i går, ham med det irriterende skæve smil, står der. ”Hvad læser du?” spørger han nysgerrigt. Jeg viser ham forsiden. Kan han ikke være bedøvende ligeglad med hvad jeg læser? Som om det overhovedet rager ham. ”Quinces Teorier, aha. Er den spændende?” siger han og smiler det der skæve smil igen og ser… ser ligefrem fornøjet ud. Jeg rynker panden i forvirring. Et eller andet morer ham ved mig, og jeg har ingen anelse om hvad, det er. Jeg ryster på hovedet og ser ned i bogen igen. Quince forklarer blandt andet hvilke sammenligninger der er mellem… ”Dit navn er Rachel, ikke? Rachel…” han ser ud til at tænke sig om. ”Rachel Device?” siger han efter et øjeblik. Jeg ser sammenbidt på ham og tvinger et falsk smil på mine stramme læber. ”Jo, jeg er Rachel Device,” får jeg sagt. Quince forklarer blandt andet hvilke sammenligner der er mellem svampe og… ”Jeg hedder James. James Sirius Potter,” siger han. Navnet siger mig et eller andet. Gryffindor. Player, hjerteknuser, charmerende, ballademager og sikkert en af skolens mest tiltrækkende drenge. Gå væk, får jeg lyst til at sige. Han er ude på at score mig, han har sikkert indgået et væddemål om at han inden to uger kan komme i seng med mig eller sådan noget crap. Som om det kommer til at ske, din idiot, tænker jeg. ”Mmmhm,” mumler jeg. ”Jeg ved godt hvem du er,” svarer jeg, da han ser ud til at vente på noget. Så smiler han, da jeg siger det. Jeg klapper bogen i og hopper ned fra vindueskarmen. Ruller med øjnene af hvor dum han dog er. ”Jeg håber, at du ved, at det ikke var spor positivt ment. Jeg er ikke interesseret. Potter,” siger jeg og smiler anstrengt. Det kan nok holde ham lidt væk. Håber jeg. Med et suk skynder jeg mig væk. Det irriterer mig, at inderst inde er jeg glad for den lille nysgerrighed fra et andet menneske. At jeg er glad for den mikroskopiske opmærksomhed fra ham. Det får mig til at ryste, for jeg burde ikke have det sådan. Jeg sidder i lang tid oppe og læser. Ikke fordi det egentlig interessere mig, bogen er dødkedelig og jeg ville ønske, at jeg havde valgt en anden bog. Jeg bliver oppe, fordi jeg, ved at gå senere i seng er mere distraheret om morgenen på grund af travlheden. Jeg kigger på uret. Lidt i et. Jeg gaber udmattet. Min krop er stiv, jeg ligger bogen fra mig og strækker min krop. Mine øjenlåg er simpelthen så tunge; og jeg ved jo, at når jeg lukker dem, ser jeg ham. Jeg lukker øjnene med et smil. ”Det her er vores syvende date, vidste du godt det, og du har ikke engang kysset mig,” grinede Ethan. Hans grin fik min mave til at suse. Jeg puffede til ham med et smil. ”Enhver gentlemen er tålmodigt og presser ikke en pige til noget som helst,” sagde jeg med hævede øjenbryn. ”Tro mig, enhver gentlemen ville ikke have kunnet modstå dig i så lang tid, som jeg har!” sagde han og puffede til mig. Jeg stoppede op. Måske kan han slet ikke lide mig, sådan som jeg kan lide ham, tænkte jeg nervøst. ”Hvis du ikke er en gentlemen, hvad er du så?” spurgte jeg trodsigt. Mine kinder var brandvarme. Mit hjerte bankede hårdt og nervøst. ”Mig?” fnyste han og hævede et øjenbryn. Hans ansigt var pludseligt tæt på mit. ”Jeg er endnu bedre end en gentlemen,” hvisker han, med et stort smil. Han fjernede sit ansigt, stadig med det der smil på læben, og begyndte at gå. Da jeg ikke gik med, vendte han sig om. Han rakte sin hånd frem med en smule nervøsitet. Jeg smilede genert. Og uden tøven lagde jeg min hånd i hans. Denne historie har fået 5 kommentarer | Kommenter gå til toppen Kapitlets Titel: My Very Best Friend Kapitlet blev tilføjet den: 08.08.2010 klokken 17:08 ”Hvad er det du vil vise mig?” spurgte jeg nervøst, holdte godt fast i Ethans hånd, da han havde lagt bind for mine øjne, så jeg intet kunne se. ”Og hvorfor så tidligt? Jeg er sikker på, at vi er de eneste på hele skolen, som er oppe på den her tid,” fortsatte jeg, men hans finger på mine læber, fik mig til at holde min mund. ”Vent og se,” sagde han, og jeg kunne ligefrem grinet i hans stemme, hvilket fik mig til at trække i min mundvig i et lille smil. Vi gik et stykke tid, og jeg kunne mærke, vi var kommet udenfor. Jeg gøs af den kølige morgen. ”Fryser du?” spurgte han, og før jeg nåede at svarer, havde han lagt sin ene arm om min skulder, hvilket fik min krop til at slappe noget mere af. Jeg bed mig i læben, for ikke at grine af lykke. ”Så er vi her,” hviskede han stille, nervøsiteten var tydelig i hans stemme, hvorefter han bandt bindet for mine øjne op. Først var alt, hvad jeg kunne se, ham, men da han flyttede sig, gispede jeg af overraskelse af synet. Søen, som lå lidt væk fra skolen, var omringet af træer, som blev reflekteret i den mørke sø, solen, som var på vej op, lagde halvt på himlen og blev også reflekteret, som en stor perle i søen. Synet var fantastisk, en blanding af mørkegrøn, sort, hvid, blå, gul og en rødlig farve. ”Kan du lide det?” spurgte han grinende, da han så min reaktion. Efter et stykke tid af forbavselse over synet, vendte jeg mig om imod Ethan med et kærligt smil. ”Jeg elsker det,” hviskede jeg. Mine øjne var som smeltet ind i hans mosgrønne øjne, hans øjne strålede selvtilfreds og af glæde. Forsigtigt lagde han sine hænder omkring mit liv, med et spørgende blik som tydeligt sagde ”er det her okay?”, hvorefter jeg nikkede med et smil. Han tog blidere fat, hans kropsvarme gjorde mig varm på en dejlig og tilpas måde. Jeg lagde mine hænder på hans jakkekrave, imens mine kinder brændte, og mine øjne flakkede genert på hans læber. Hans ene hånd vippede mit hoved op til hans, hvor jeg kunne se hans tydelig smil, som fik mine kinder til at blive endnu mere rød. Uden rigtig at være forberedt mærkede jeg hans bløde læber trykke blidt mod mine, og mit hjerte hoppede vildt, min hjerne gik fuldstændig i stå og min krop tog over. Mine hænder kørte ubevidst op i hans filtrede, men alligevel bløde, hår. Jeg lænede mig uforskammet tæt ind til ham, som om han ikke holdte mig tæt nok. Mine læber trykkede jeg hårdere og vildere imod hans. Jeg kunne næsten tage og mærke ved hans overraskelse af min reaktion, men han, ligesom mig, gav hurtigt efter. Det var næsten som om en ild var blevet tændt, da han rørte min kind med sine ene hånd, var varmen uimodståelig, mine læber brændte på en fantastisk måde, som jeg aldrig havde prøvet før. Jeg havde aldrig nogensinde følt mig så hel, aldrig været så… så ekstrem fuldt at lykke. Som om jeg havde ventet hele mit liv på dette øjeblik. Alt for tidligt trak Ethan sig væk, han pustede efter vejret – det samme gjorde jeg. Han fik vejret hurtigere end mig, og et smørret smil dukkede op på hans kønne ansigt. ”Det var helt klart ventetiden værd,” grinede han muntert. Jeg kunne ikke holde et grin tilbage. Jeg følte mig så lykkelig. Som om alt af mig var lykke, alt hvad jeg var, var lykke. Lykken fyldte mig. Jeg vågner med en dundrende hovedpine. Drømmen var… mere virkelig end noget minde. Jeg sætter mig op i sengen, masserer min pande i håb om, at det hjælper på hovedpinen – men nej. Jeg hører Violet mumle noget for sig selv, hvorefter hun stormer ud på badeværelset. Et lille smil former sig på mine læber, men det forsvinder hurtigt, da trækket gør ondt i mit hoved. Jeg kommer i tøjet, hvorefter jeg går ned i spisesalen, som er halvfyldt. Jeg fylder min tallerken op med noget frugt. Jeg hører knap nok, at nogen sætter sig ned overfor mig. Først da jeg ser op, opdager jeg det. Potter igen. Uden et ord tager jeg min gaffel, ignorer at han sidder med et fjoget smil og kigger på mig, og spiser. Efter et stykke tid lægger jeg højlydt gaflen på tallerken og sukker irriteret. ”Hvad vil du, Potter? Irriterer mig? Fint, får det lykkedes perfekt,” hvæser jeg, imens jeg gør mine til at rejse mig og gå. Hans hånd griber blidt mit håndled, og jeg stopper. ”Hey,” siger han, og ser på mig med et ansigt, som om jeg har fornærmet ham dybt. Jeg ruller med øjnene, venter på han siger noget og spørger så; ”Hvad?” Jeg ryster imens hans hånd af mit håndled. ”Jeg er ikke ude på at irriterer dig. Faktisk ville jeg bare spørge dig, om du tog til Hogsmeade her i weekenden?” siger han, hans brune øjne ser varme ud, men det fjogede smil er stadig så irriterende som før. ”Ja,” siger jeg uden at tøve. Faktisk vidste jeg ikke muligheden for at komme til Hogsmeade, var der i denne weekend, men jeg plejer altid at tage af sted – for at få tiden til at gå med noget andet end lektier og bøger. ”Okay, så ses vi der nok…” siger han, stadig fjoget-pisse-irriterende-smilet på hans ansigt, og han vender sig om for at gå, men vender sig om (lidt ligesom i en eller anden åndssvag pigefilm, jeg engang har set, nu når jeg tænker på det). ”… Rachel,” hvorefter han med et kort vink går. Jeg er lige ved at grine af, hvor latterligt han opfører sig. Han måtte virkelig have fået penge for det væddemål, om at han skal score mig. Nu da jeg står op, beslutter jeg mig for at gå på biblioteket, før timen starter. Jeg sidder og læser, da en lyd forstyrrer mig. Jeg kan hører fodtrin, og det undrer mig, da der ikke plejer at være nogle på biblioteket på denne tid om morgenen. Pigen, som stopper op, da hun ser mig, er min tidligere bedsteveninde, Penn. Hun ser noget stram ud i ansigtet, men går hen til reolen ved siden af, og undgår at kigge på mig. Jeg kan ikke forstå hvad, hun mon laver her; Penn hader bøger, hun er en piget pige, som elsker tøj, sminke, fester, drenge og alt det der. Medmindre hun pludselig har set lyset, og indset at bøger er hendes helt store hobby, forstår jeg det ikke. Med et suk vender hun sig om mod mig, men munden åben, som om hun skal til at sige noget. Hurtigt lukker hun munden, vender sig mod reolen, beslutter sig så for at vende sig om til mig igen. ”Du ved… Jeg, eh…’’ begynder hun, hendes ansigt viser på en gang mange følelser - forvirrelse, nervøsititet, forlegenhed, genert, rædsel, bekymring, vrede, men mest af al irritation. ”Hvad vil du, Penelope?” spørger jeg, lukker min bog og vender min opmærksomhed mod hende. Synet af hende får mig sjovt nok til at føle mig… forrådt, måske. Selvom jeg var deprimeret, skubbet alle væk fra mig, så var hun trods alt min bedsteveninde, og bedsteveninder var der for hinanden lige meget hvad. Penn gav til sidst op, gjorde bedsteveninder det? Ikke den bedsteveninde jeg havde i tankerne. ”Du! Det var dig, som lukkede mig ude, Rach…,” jeg kunne se hendes øjne pludselig var våde, ”Jeg ved godt, at jeg ikke bare skulle... skulle have gået min vej, når du allermest havde brug for mig, men der gik så LANG tid! Jeg ved, du elskede Ethan, men det er bare ikke normalt, at du stadig var deprimeret efter så lang tid. Jeg mener… kunne du ikke have taget dig lidt sammen for MIN skyld? Du blev ved med at sige, at du intet havde, og du har ingen anelse om hvor meget det sårede mig. Jeg VAR der for dig, men du gjorde intet andet end at skubbe mig mere væk fra dig, hver eneste dag og det gjorde ondt, Rachel. Det gjorde sindssygt ondt! Og så meget som jeg ønskede at hade dig for det, kunne jeg det ikke. Kan jeg ikke… jeg går og er så bekymret for dig, at jeg bider mine negle op! Se bare,” hun viste mig sine røde negle, som , sandt nok, var fuldstændig nedbidt, ”Vi har begge fejlet, kan du ikke se det? Jeg savner dig, og jeg ville ønske, at Ethans død ikke var sket, men det er det, Rach, og det er forfærdeligt, det forstår jeg godt, men du bliver nødt til at komme videre. Du kan jo ikke bare gå og være sådan her forevig! Jeg… Det ville jeg bare gerne fortælle dig,” afslutter hun med grødet stemme, tørrer sine kinder og øjne, med et ulykkeligt blik. Jeg rejser mig fra bænken, hun følger mig med sit blik. Jeg går hen til hende og lægger mine arme om hende. ”Jeg er så ked af det hele, Penn,” hvisker jeg oprigtig. Da hun knuger mig ind til sig, føler jeg, for første gang efter Ethans død, mig bare en lille smule, som den gamle Rachel Device med bedsteveninde Penelope Gravin. Denne historie har fået 5 kommentarer | Kommenter gå til toppen

Fan Fiction: 1072 Kapitler: 6137 - - Vælg Forfatter - - - Sirius Black - 3 FanFic(s) -lily-evans- - 1 FanFic(s) 762731 - 1 FanFic(s) Aadal - 6 FanFic(s) AC - 1 FanFic(s) agurkeelsker - 2 FanFic(s) Aiaysha - 1 FanFic(s) Aida - 1 FanFic(s) Aieryn - 18 FanFic(s) Akasha - 11 FanFic(s) Akisa - 2 FanFic(s) Alainne - 3 FanFic(s) Alannia! - 1 FanFic(s) Alba - 1 FanFic(s) Alein - 3 FanFic(s) Alexandra Malfoy - 1 FanFic(s) Alexia - 1 FanFic(s) AlexN94 - 8 FanFic(s) AllisonGrey - 2 FanFic(s) Alyssa - 1 FanFic(s) Amora B. - 4 FanFic(s) Amylee - 3 FanFic(s) Andra - 8 FanFic(s) Anduril - 2 FanFic(s) Angel of Dreams - 4 FanFic(s) Ann - 4 FanFic(s) Anna-Mia - 1 FanFic(s) Annan94 - 2 FanFic(s) ARMK - 3 FanFic(s) Ashley - 4 FanFic(s) Assy&Lucy - 3 FanFic(s) Astrid - 1 FanFic(s) atas - 1 FanFic(s) baNANNA - 1 FanFic(s) Bellatrix_007. - 2 FanFic(s) Bing - 3 FanFic(s) Bingo - 1 FanFic(s) Black - 3 FanFic(s) Blaise - 4 FanFic(s) Bloom-freak - 4 FanFic(s) Bonde - 1 FanFic(s) Bonnie - 4 FanFic(s) Boréas - 1 FanFic(s) brian_potter - 1 FanFic(s) Brown - 5 FanFic(s) camilla89 - 1 FanFic(s) Casandra Black - 3 FanFic(s) CasperTM - 1 FanFic(s) Cassandra Gåde - 2 FanFic(s) Cassidy - 4 FanFic(s) Cassie - 9 FanFic(s) Chamilia Black - 6 FanFic(s) Champen - 2 FanFic(s) Charming Charlie - 1 FanFic(s) cheller - 6 FanFic(s) Chibi - 4 FanFic(s) Chrille - 1 FanFic(s) Chuske - 1 FanFic(s) CL- Storm1617 - 2 FanFic(s) Clairshaw - 1 FanFic(s) Connie203 - 1 FanFic(s) Cool Køter - 2 FanFic(s) Corazon - 3 FanFic(s) cornelia_bloom - 10 FanFic(s) Cristal Green - 2 FanFic(s) Crystal - 4 FanFic(s) CutiePieCupcake - 1 FanFic(s) Dark - 9 FanFic(s) Dark_mind - 1 FanFic(s) darry - 1 FanFic(s) Dean Thomas - 1 FanFic(s) Debbie - 2 FanFic(s) Dina-mie - 5 FanFic(s) DkzLullu - 5 FanFic(s) Dolly Doloosa - 2 FanFic(s) DoNkk - 1 FanFic(s) Dora - 2 FanFic(s) DracoDraco - 6 FanFic(s) DracoLover - 5 FanFic(s) Dragon - 2 FanFic(s) Dranelli - 1 FanFic(s) Earny Oakland - 13 FanFic(s) Egania - 3 FanFic(s) Eika McArin - 5 FanFic(s) Elektra James - 6 FanFic(s) ElverBlomsten - 4 FanFic(s) Elvira - 1 FanFic(s) Emma-Potter - 4 FanFic(s) Emmagirl - 1 FanFic(s) Enitsirk - 2 FanFic(s) Eowyn21 - 1 FanFic(s) EstelleWhite - 2 FanFic(s) Eva - 1 FanFic(s) Fantasy - 2 FanFic(s) Farry - 1 FanFic(s) Fay - 10 FanFic(s) Fleurt black - 2 FanFic(s) FlickyPooh - 1 FanFic(s) Foxieh - 1 FanFic(s) fredxen - 6 FanFic(s) Freja - 3 FanFic(s) Friller - 1 FanFic(s) Gabrielle - 2 FanFic(s) Gabrielle Delacour - 1 FanFic(s) Gina - 1 FanFic(s) Ginerva - 2 FanFic(s) Ginny - 1 FanFic(s) GINNY POTTER - 2 FanFic(s) ginnygirl - 4 FanFic(s) GinnyWeasley - 5 FanFic(s) Gracelle - 1 FanFic(s) grinebider - 2 FanFic(s) Gunilla Sylvester - 6 FanFic(s) h p jeanette - 9 FanFic(s) Halvblodsprinsessen - 2 FanFic(s) harry-fan - 1 FanFic(s) harry-potter - 3 FanFic(s) Helle Potter - 3 FanFic(s) Hermione - 2 FanFic(s) Hermione G - 14 FanFic(s) Hermione Og Mig<33 - 1 FanFic(s) Hikairi - 4 FanFic(s) himstragimsen - 1 FanFic(s) hmt - 2 FanFic(s) Holley Short - 3 FanFic(s) Hope - 4 FanFic(s) Hosjer - 1 FanFic(s) HP freak - 3 FanFic(s) Hugtand - 2 FanFic(s) Hybenblomst - 2 FanFic(s) Illuminati - 2 FanFic(s) Jade - 2 FanFic(s) Jasmine Evans - 9 FanFic(s) Jason - 1 FanFic(s) jeans - 2 FanFic(s) Jelina Slytherin - 1 FanFic(s) Jessicaen - 4 FanFic(s) Jill - 2 FanFic(s) juliejones - 1 FanFic(s) Julinda - 1 FanFic(s) Juulie - 3 FanFic(s) kaidoz - 2 FanFic(s) Katarina - 1 FanFic(s) Kath - 1 FanFic(s) Katrina - 2 FanFic(s) Katy - 12 FanFic(s) Kay-Uwe - 3 FanFic(s) Kayleight - 1 FanFic(s) Kiaa - 6 FanFic(s) Kirstenbær - 1 FanFic(s) Kis - 6 FanFic(s) KNA - 8 FanFic(s) Kronhjorten - 3 FanFic(s) La Luna - 4 FanFic(s) LadyMarian - 3 FanFic(s) Lala!xD - 2 FanFic(s) larz - 1 FanFic(s) Lati - 1 FanFic(s) liana - 1 FanFic(s) lil-missy-lupus - 1 FanFic(s) Lilje100% - 9 FanFic(s) Linda Rawen - 4 FanFic(s) Line James Potter - 2 FanFic(s) Lola - 1 FanFic(s) London - 6 FanFic(s) Love-Bellatrix - 10 FanFic(s) Luccas - 2 FanFic(s) Lucy Malfoy Nox - 9 FanFic(s) lull--xD - 5 FanFic(s) Lulu - 2 FanFic(s) Luna Avril - 5 FanFic(s) Luna Clara - 6 FanFic(s) Luna-Linea - 1 FanFic(s) luna_min luna - 10 FanFic(s) Lupatius - 2 FanFic(s) Luuna - 6 FanFic(s) magic-andreas - 2 FanFic(s) Malegaber - 3 FanFic(s) Malvia - 13 FanFic(s) Margaret - 14 FanFic(s) Marie Louise Granger - 7 FanFic(s) Massi - 2 FanFic(s) Masyo - 1 FanFic(s) Mats - 2 FanFic(s) møjs - 5 FanFic(s) Mekko - 1 FanFic(s) Melli - 1 FanFic(s) Merlin - 1 FanFic(s) Mi Jin Lim - 5 FanFic(s) miamione - 4 FanFic(s) michelle granger - 16 FanFic(s) Michelle_Michirure - 1 FanFic(s) Mie - 5 FanFic(s) Miley - 4 FanFic(s) Mimi - 7 FanFic(s) MindSlave - 1 FanFic(s) Mirana - 1 FanFic(s) miss hermione - 10 FanFic(s) Missayla - 2 FanFic(s) MissLestrange - 3 FanFic(s) miss_lilly_Potter - 1 FanFic(s) Miss_Malfoy - 1 FanFic(s) Moi - 1 FanFic(s) Moonchild - 3 FanFic(s) Moonstone - 2 FanFic(s) Moony - 2 FanFic(s) Morgana - 8 FanFic(s) Musika - 7 FanFic(s) Myggen - 1 FanFic(s) Myspunk - 2 FanFic(s) Nalle-mus - 2 FanFic(s) Narcissa - 5 FanFic(s) Nemesis - 2 FanFic(s) Nera - 1 FanFic(s) Nightwish - 1 FanFic(s) nobody - 4 FanFic(s) Noodle - 1 FanFic(s) Noone - 1 FanFic(s) novadread - 1 FanFic(s) NuZer001 - 1 FanFic(s) Nymphadora - 3 FanFic(s) P. Quex - 1 FanFic(s) Padfoot - 3 FanFic(s) ParryHotter - 1 FanFic(s) Patronus - 1 FanFic(s) Peri - 5 FanFic(s) Pernille - 5 FanFic(s) Phoenix - 1 FanFic(s) Picaboo - 1 FanFic(s) Pink lady - 2 FanFic(s) Pixie - 2 FanFic(s) PLinse10 - 2 FanFic(s) Polly - 1 FanFic(s) potter-tefler - 3 FanFic(s) Potter\'forever <3 - 2 FanFic(s) Potter_pigen - 2 FanFic(s) Rach - 3 FanFic(s) Rebecca - 5 FanFic(s) regina - 1 FanFic(s) Reve - 2 FanFic(s) Rikke Granger - 1 FanFic(s) Risika - 2 FanFic(s) Rita_Rivejern - 4 FanFic(s) Rogue - 2 FanFic(s) Rosalie - 1 FanFic(s) Rosélicé - 2 FanFic(s) Rosie - 4 FanFic(s) Rosmerta - 1 FanFic(s) Rubiya - 3 FanFic(s) sahpiragirl - 4 FanFic(s) Saint Jimmy - 3 FanFic(s) SaintLea - 5 FanFic(s) sakura-haruno - 1 FanFic(s) Sandberg - 3 FanFic(s) Sarl - 1 FanFic(s) Søde Miiq - 1 FanFic(s) Schlapi - 4 FanFic(s) scottie - 1 FanFic(s) Selena - 7 FanFic(s) selmer - 3 FanFic(s) SH - 4 FanFic(s) Shinjumus - 4 FanFic(s) sie - 1 FanFic(s) Signe - 1 FanFic(s) Sirius - 5 FanFic(s) Sirius- - 7 FanFic(s) Siva - 1 FanFic(s) Skov - 1 FanFic(s) Skyla Fritz - 1 FanFic(s) smørhår - 2 FanFic(s) solskin - 2 FanFic(s) Sort Genganger Hund - 4 FanFic(s) Sstrandby - 1 FanFic(s) Stardust - 3 FanFic(s) Supreme Mugwump - 1 FanFic(s) Susanne - 1 FanFic(s) Svumpukkel - 3 FanFic(s) Tania - 3 FanFic(s) Tanic - 3 FanFic(s) Tara - 11 FanFic(s) Tatu - 1 FanFic(s) Té Fai - 3 FanFic(s) TearsOfBlood - 2 FanFic(s) Teea - 1 FanFic(s) Tellima - 1 FanFic(s) The Werewolf - 1 FanFic(s) Tonks-mus - 2 FanFic(s) Toshiro - 1 FanFic(s) Trelawney - 7 FanFic(s) Trillo - 2 FanFic(s) Twilightobsessed - 1 FanFic(s) Tyklodifo - 1 FanFic(s) unik - 5 FanFic(s) Vampira - 6 FanFic(s) Vampires Kiss - 4 FanFic(s) Veela - 4 FanFic(s) Vico - 4 FanFic(s) Victoria - 2 FanFic(s) vvPottervv - 1 FanFic(s) Vyse - 5 FanFic(s) Willy Wonkan - 4 FanFic(s) Wirakel - 1 FanFic(s) xAmy - 9 FanFic(s) xbrokenvalentine - 2 FanFic(s) xMello - 7 FanFic(s) xMilissa - 4 FanFic(s) Yufa - 2 FanFic(s) Zami-Rieh - 4 FanFic(s) Zuper-ZtarBang - 38 FanFic(s)

Design & Code by Mugwump I/S | © Mugwump I/S since 2005
Original Characters are owned by J.K. Rowling