Før Deathly Hallows | Efter Deathly Hallows | Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede Historiens Titel: Confessions from what is called reality Historiens Forfatter: Alba Historien er vist: 95 gange Historien er rated: 15+ - For 15 år eller ældre Kan læses af alle teenagers fra 15 år og opefter. Kan indeholde mildt detaljerede, voldelige scener og vulgært sprog samt have mildt detaljerede, seksuelle temaer. Historien blev oprettet den: 28.06.2010 Historien indeholder: 2 kapitler Nyeste kapitel blev tilføjet den: 28.06.2010 klokken 02:49 1. Kapitel: Forord. 2. Kapitel: You knew I believed you would be there for me. Kapitlets Titel: Forord. Kapitlet blev tilføjet den: 28.06.2010 klokken 02:44 Well. Nu har jeg bakset med den er fanfic i alt for lang tid. Jeg ved ikke om jeg er kørt træt i den, eller om jeg bare har gloet for meget på den samme tekst, til ikke længere at kunne vurdere den ordentligt. I hvert fald ved jeg ikke om jeg har lyst til at fortsætte, eller hvad der evt. kunne laves om og gøres bedre, så jeg kan komme videre med den. Ikke engang plottet ser ud til at fungere lige nu. Så. Jeg må have nye syn på den. Jeg er stoppet ret brat med at skrive på historien, da jeg lige nu bare er bange for at ødelægge noget der måske kan fungere. Jeg håber i kan komme igennem teksten i levende live, og at i har noget på hjerte efterfølgende, som kan hjælpe mig videre. For denne historie er lidt blevet mit hjertebarn, og jeg vil nødigt opgive den, hvis den har en chance. Men please. Vær ærlige, jeg har brug for masser af konstruktiv kritisk, slaps og ris, for at få skrevet noget der senere hen kunne gå hen og blive en hel fornøjelse at læse. Jeg er også usikker på om plottet nu afviger for meget fra Harry Potter universet, men idéen har bare rumsteret i mit hoved så længe, og jeg ved ikke hvor jeg ellers skulle gøre af den, end her. På en side som jeg indtil nu har været virkelig glad for at lære at kende. Denne historie har fået 0 kommentarer | Kommenter gå til toppen Kapitlets Titel: You knew I believed you would be there for me. Kapitlet blev tilføjet den: 28.06.2010 klokken 02:49 Det var en umulighed, og jeg vidste det . Som sædvanlig! Dynen føltes så varm…Så umådelig beskyttende og tiltrækkende at ligge under. Man behøvede jo ikke engang at åbne øjnene og se realiteterne i øjnene, selvom man vidste det ikke varede evigt. Solens lunende morgenstråler faldt gennem de gamle tårnvinduer, og oplyste sovesalen i et varmt skær. Her var roligt, velkendt. Fornemmelsen af at alle herinde stadig sov, skabte en stilhed der var mere tryg og altomsluttende varm, end noget anden stilhed kunne. Men den ville snart være forbi, alle vidste det. For om få minutter ville vi alle være tvunget til at sætte fødderne ned på det kolde gulv, og tage os sammen til at komme i tøjet. Den samme rutine de sidste 5 år, og nu også dette 6. Efterår. Som det altid gjorde efter de forbandet sene aftener, snurrede mit hoved velkendt, da jeg endelig fik rejst mig fuldstændig fra sengen. På trods af solens varme kunne jeg ikke undgå at føle kulden ved ikke længere at være pakket ind i dynen, og det var med en sammenbidt grimasse, at jeg fik bugseret min spinkle krop ud på badeværelset. Her var allerede liv. Selvfølgelig var der det. Af alle pigerne på sovesalen, var traditionen om at jeg altid var den sidste ude af sengen, endnu ikke blevet brudt. Heldigvis var de fleste vist glade for at jeg havde påtaget mig den plads i hierarkiet. Der var intet at beklage sig over. Det hjalp altid, når det varme vand endelig overvældede mig. Løb fra toppen af mit hoved, fulgte lokkerne af mit lange, mørke hår, ned langs min ryg, de vage konturer af kvindelige former mine hofter besad, over mit bryst, min mave. Som hvis det snoede sig om mine lemmer, videre ned langs mine lange ben, mine knæ, helt ned til mine fødder, der sikkert stod fast plantet på det klinkebelagte badeværelsesgulv. Alle gårsdagens tankeløse hændelser blev vasket af, gav mig en chance for igen at prøve at gøre hvad jeg vidste var rigtigt. Men det rigtige virkede så forkert. Eller i hvert fald som det mest utiltrækkende, besværlige, ydmygende man kunne gøre. Nej. Det var klart nemmest bare at gøre det forkerte. Og så blot lade en smule som om at jeg var tilgivet. Tilgivet hvad end jeg altid fik rodet mig ud i. Morgenmaden var klart det værste måltid på dagen. Hvem havde dog fundet på at man skulle proppe mad i maven, på et så ukristeligt tidspunkt som morgenen?! Godt. Så længe kaffen bare aldrig forsvandt fra jordens overflade, kunne de godt få lov til at beholde deres toastbrød, juice, marmelade, æg, mælk, youghurt….Den uendelige liste var uendelig. Og gjorde bestemt ikke den kvalmende fornemmelse mindre. Den summende lyd af snak i storsalen var hurtigt blevet et betryggende lydtapet at opholde sig i. Nok mest fordi det var så velkendt. Det skjulte alle de private samtaler, alle de ting man ikke ville hører. Ugler landede og fløj i en lind strøm, pakker, breve, endda noget så ulideligt som skrålere blev afleveret, og gav plads til at man uden videre kunne holde sin mund lukket, og bare få lov til at sidde. Folk var heldigvis for optaget af morgenens profettidende. Det handlede om balance, hvis man skulle have en bare nogenlunde ordentlig plads blandt eleverne. Ikke for engageret, for naiv, men du kunne heller ikke andet end at dødsdømme dig selv, hvis ikke du –i det mindste så bare overfladisk- sørgede for at opbygge et forhold til dine medstuderende. Mange mangler ville jeg gerne indrømme at have, men efterhånden mente jeg da, at det var lykkedes mig at havne i den position jeg gerne ville. I hvert fald her på skolen, omstændighederne taget i betragtning. Det var netop lykkedes mig at få fat i en kaffekande, da jeg mærkede hvordan bænkepladserne på hver side af mig blev udfyldt. Pigerne på min sovesal havde for længst accepteret at jeg ikke var et morgenmenneske, og at de alligevel intet ville få ud af at være i selskab med mig på dette tidspunkt. Derfor endte jeg som regel på det sted ved bordet, hvor der var mest mulighed for at ånde frit, så uopdaget som muligt. Balance. Igen. Sæt dig aldrig alene for bordenden, og aldrig hvor alle andre sidder. Balance. Jeg gav mig god tid til at hælde den kulsorte, dampende kaffe op i kruset foran mig, mest fordi jeg ikke ligefrem higede efter at se hvem der dog havde gjort mig selskab. For jeg vidste det. Jack og Panos. Jack var høj, lyshåret og ikke mindst godt udseende, med vage konturer af en atletisk krop. Han var fra årgangen over mig og gik på Gryffinddore, mens Panos også gik på 6. År, som mig. Ligesom Jack var han også en Gryffinddore elev. Panos var knap så høj som Jack og mørkglødet. Til gengæld var han også en del mere trænet, noget jeg i krogene havde hørt flere piger falde for. De skulle bare vide hvad de snakkede om. Som sædvanlig sagde de ikke et ord til mig, før de vidste de havde min opmærksomhed fuldt ud. De kunne være begyndt så snart de bare havde gjort antræk til at sætte sig, selvfølgelig koncentrerede jeg mig ikke om andet. Og de vidste det, men alligevel. ”Jolene, hvad fanden tænkte du på i går aftes?”. Spørgsmålet var ventet, og selvfølgelig var det Jack der havde spurgt. ”Slap af Jack, det er en fri verden. Jeg skaffer hvad jeg vil have, hvorfra jeg vil have det” svarede jeg roligt, før jeg med et ligegyldigt blik så frem for mig. Han vidste der ikke var behov for at jeg så på ham, før jeg var fuldstændig fokuseret. ”-Du ved godt at det er stikkeri det der, ikke?...-Jeg kan til enhver tid få di-” ”Jack for fanden, der er intet sket..”. Panos. Han var der altid. Trofast, betænksom, den fyr med den mest logiske tankegang jeg nogensinde har mødt. Hvordan et menneske kunne være så afklaret med sig selv, ville jeg nok aldrig kunne forstå. ”-Det betyder intet, det er ikke noget vi behøver tænke på-…” fortsatte han, fuldstændig roligt, og med et tonefald der tydeligt fortalte at han umuligt kunne se de store problemer i hvad der var sket. ”Det sker ikke igen” mumlede jeg træt, næsten sikker på at Jack ville være overbevist om at alt stadig kørte som det skulle. Lige netop kunne det hele balancere på knivsægget. Igen, balance. I nogle lange, tavse sekunder betragtede han mig, med det sædvanlige blik. Blikket der både viste at Jack bestemt ikke på noget tidspunkt havde ment at han ville få mig busted, vi stolede jo på hinanden. Og samtidig det blik der fortalte at jeg ikke skulle fucke up i det her. Så kunne han jo ikke længere stole på mig, og det ville kun være både logisk og åbenlyst at give mig skylden. Selvfølgelig vidste Panos også dette, det gjaldt jo ligeså for ham. Selvom det sikkert ville være langt sværere for Panos at melde mig, var han klar over det ikke gik at tøve, hvis det blev nødvendigt. Men jeg havde jo styr på det, selvfølgelig havde jeg det. ”Godt...” sagde Jack til sidst overgivende, idet han tog en croissant fra et fad og sultent begyndte at spise. Han havde åbenbart haft brug for at få styr på det her, inden han ville begynde at proppe mad i maven. At han overhovedet kunne. ”Jeg skal ned til Hogsmeade senere…” startede han, med munden fuld af halvtygget croissant. Han sank, og der gik nogle sekunder endnu i tavshed, før han fortsatte. ”Jeg tager Steven og Christian med”. Ligegyldigt. En information både Panos og jeg allerede havde gættet os til. ”Og Jolene? Hvis du absolut skal rende rundt og spille tomhjernet, så gør det hos Baltazar og de andre Slytherinner. I det mindste ved vi hvor vi har dem, og du ved at det kan betale sig. Det andet…det er fucke-” ”Jatak, jeg er med!” snerrede jeg, og viftede affejende med hånden af ham. Mit blik hvilede fast på kaffekoppen foran mig. ”Så så Joe…Du må lærer snart at leve med betingelserne ved at være den eneste med bryster i den her lejr” svarede han ironisk og rejste sig fra bordet, med det sædvanlige Jack-agtige skæve smil på læberne. ”-Jeg tror søreme du må holde et vågent øje på hende mens jeg er væk Panos…Rygterne siger at hun er helt ustyrlig fortiden”. Hvis ikke det var fordi han lige netop tog et par lange skridt væk fra langbordet, idet han var på vej til at gå, var jeg sikker på jeg kunne have pandet ham én. Der var jo ingen rygter. Det burde der ikke være. ”Klap i Panos… ” Det hjalp intet. Den vage latter var ikke til at tage fejl af, og hvis det ikke var fordi at Jack bevidst havde ramt et ømt punkt hos mig, ville jeg nok som sædvanlig have grinet sammen med Panos, af hans joke. Et typisk træk for Jack. Det ene øjeblik at tage situationen alt for seriøst, og det næste sætte sin afslappede, behagelige facade op igen. En god balance. Hårfin. Dagen skred alt for langsomt frem. Solen virkede næsten som om den med vilje hånede mig, da jeg satte kursen mod krypten for endnu engang at udholde en dobbelttime i eliksirer. I det mindste var Panos da dernede, Ravenclaw og Gryffinddore havde jo disse timer sammen. ”Jolene?”. Stemmen der tydeligt nåede mig mere og mere bagfra, virkede alt for bekendt. Aja. Godt nok den sødeste pige på min sovesal, men også den sidste jeg ønskede skulle vide hvad jeg gik og lavede. Eller hvad der var sket aftenen før. Selvfølgelig var det ikke ligefrem nogen hemmelighed, alle vidste jo hvad der skete, men man snakkede ikke. I hvert fald ikke åbenlyst. En detalje Aja vist endnu ikke helt havde fanget. ”Jolene…du var sent ude i går…” startede hun, og jeg kunne allerede gætte mig til resten. Hendes ord gav genlyd i mit hoved, ligesom de langsomme fodskridt jeg tog, der til sidst ville føre mig til klasseværelset for eliksir undervisning. ”Aja, stop. Jeg står her, i god behold. Der skete intet, det er venligt af dig, me-” ”Jolene, hvad skulle min grund være til ikke at melde dig?” afbrød hun, ikke nær så henkastet i stemmeføringen som mig. ”Det faktum at du godt kan lide mig, ligesom jeg til hver en tid ville dække over dig, fordi jeg også godt kan lide dig” svarede jeg direkte og prøvede at gøre det så indlysende som muligt, idet stemmerne fra en større flok elever kom nærmere og nærmere. Kun minutter endnu…Så ville Panos stå foran mig, og Aja ville holde mund. Men Aja sagde ikke mere nu. Forhåbentligt betød dette at der ville være fred i et godt stykke tid, når hun på den måde uventet holdt op med at snakke. Det plejede faktisk at være en befrielse at hun snakkede, det gav fred til bare at gå og lytte. Lade rodet i mit hoved rode. Men ikke nu. Aja plejede ikke at gøre opmærksom på at jeg kom for sent op på sovesalen. Havde det noget at gøre med de rygter Jack også havde snakket om? Nej. Der gik ikke rygter. Det havde der aldrig gjort. I hvert fald aldrig om mig, selvfølgelig ikke. Hvis det ikke var for Panos, ville den eliksir time helt sikkert være kørt af sporet. Men som sædvanlig trådte hans broderlige instinkt ind, så han ud over at forbarme sig over min temmelig distræte eliksir brygning, hjalp han mig for 117’ende også med at holde temperamentet nede. ”Joe-…Køl ned for helvede” mumlede han opgivende, da jeg med hurtige bevægelser begyndte at pakke mine ting sammen. Klokkken havde knapt ringet, før jeg allerede havde grebet min taske. Det var jo ikke fair! Hvorfor skulle jeg være den eneste var tvunget til at stå model for Professor Colemans perverse kommentarer?! Den måde han altid fik stillet sig bag mig, som hvis han var på nippet til at lægge sine klamme hænder omkring min talje, når han skulle tjekke om mit arbejde var udført korrekt. Lysten til at fyrer indholdet af kedlen foran mig, udover ham, så snart han trådte en smule tilbage, blev altid stærkere i disse situationer. Og ingen sagde noget til hans opførsel, selv ikke Panos. Selvfølgelig kunne jeg henvende mig til mit kollegiums overhoved, men det ville være det samme som at spille fallit. Og mindet om den ene gang jeg forsøgte at sætte mig imod ham, fik mig ikke ligefrem til at ville prøve igen. En eneste kommentar havde været nok til at skaffe en eftersidning selv samme aften. Et eneste ondt blik mod ham, da jeg senere var trådt ind på hans kontor, skaffede mig 4 ekstra de næste aftener. Så kunne han have mig i fred. Bare mindet om det. For selvom Prof. Coleman bestemt var en af de yngste, mest tiltrækkende, velklædte og bedst talende lærere på skolen, kunne det ikke forhindre mig i at gyse. Han var gået lige til grænsen. Til grænsen for hvad jeg i stilhed havde kunnet lade ham gøre. Den eneste der vidste hvad der præcis var sket de aftener på hans kontor, var Panos. Jack vidste selvfølgelig også hvad der var sket, og dermed også Steven og Christian. Men kun i korte træk. For Jack var det en underordnet sag, så længe der ikke var sket mig noget alvorligt, eller at det var lykkedes Prof. Coleman at få nogle oplysninger ud af mig. De fleste lærere vidste hvad der skete på skolen, også selvom de fleste elever holdt deres mund, og tomhjernet mente at lærerne var blinde overfor alt hvad der ikke blev sagt højt. Dog havde de aldrig beviser nok til at buste nogen af eleverne. Alle dækkede over hinanden. Modvilligt eller ej, var det vilkårene for senere at kunne føle sig tryg. ”Panos, du kan ikke mene at jeg burde kunne tage det roligt, efter han to timer i træk både har gloet mine bryster et hul i jorden, og formået at rage mig på røven mindst 2 gange ved et såkaldt ’tilfælde’” snerrede jeg sammenbidt tilbage, idet jeg lukkede min proppede taske helt. Jeg så ikke på ham. For jeg kendte det blik han lod hvile på mig. Det varme, mandelfarvede blik, der altid bekræftede mig i, at han var der når jeg fik brug for ham. Altid. ”Frk. Burton!”. Stemmen lød som en skærebrænder for mine ører, og endnu engang behøvede jeg ikke vende blikket rundt, for at vide hvem der havde talt. Coleman. Fuck. ”-…Vil De være så venlig at komme op til katederet et øjeblik?” beordrede han med tydelig myndighed i stemmen. Med et sigende blik til Panos og uden et eneste ord til, trak jeg remmen på min taske over skulderen og gik op til katederet. Panos ville vente. Selvfølgelig ville han vente på mig, til det her var overstået. Det var jo sidste time, og vi havde ting der skulle ordnes til de andre kom tilbage fra Hogsmeade. De fleste elever var efterhånden nået ud af klasseværelset og ingen så ud til at lytte efter hvad Coleman havde at sige, men alligevel tøvede han, tydeligvis fordi han ønskede ikke at andre skulle overvære dette. Og ingen sagde ham imod, selvfølgelig. ”Jolene Burton…” Sagde han langsomt, som hvis han netop skulle lære disse to ord udenad. Hans rolige skridt rundt om katederet fik mig instinktivt at være på vagt overfor hans bevægelser. Han ville ende med at stå lige bag mig. Som altid. ”Jeg hører at du var ude af sovesalen efter sengetid i går aftes…” Jeg lod ham snakke. Det her var kun en indledning, sådan var det altid. Aldrig ville han gå til sagen med det samme. Næh nej. Hvis det ikke var fordi jeg så inderligt ønskede at se ham som madding for kæmpeblæksprutten, ville jeg nok have anerkendt hans evne til at tale for sig selv. ”Sådan noget bryder vi os jo ikke om. Især ikke når det gentager sig” fortsatte han, med tydelig morskab i stemmen. Han nød dette. Nød hvordan han nu kunne stå lige bag min ryg, hans læber kun få centimeter fra mit ører. ”Hvad synes du vi skal gøre ved det?”. Hans spørgsmål fik det til at vende sig i min mave. Jeg vidste udmærket hvad Coleman havde tænkt sig at gøre ved det. Hvorfor skulle han overhovedet bruge tid på at spørge så?! ”-Du har ingen beviser” snerrede jeg, så selvsikkert som muligt. Men selv ægte sikkerhed ville ikke have kunnet redde mig her. Ordene i sig selv, var nok til at han allerede havde vundet. ”Beviser?” gentog han med et næsten lattermildt tonefald, der fik min hals til at snøre sig sammen på få sekunder. ”Jolene. Beviser” Han lød næsten som hvis han opgivende prøvede at forklarer et børnehavebarn at et plus et er to. Stemningsskift. På få sekunder havde Coleman rykket sig væk fra mig, knapt et øjeblik før at hans læber ville have rørt min øreflip. Smilet var ikke længere begærligt og sultent, nej mere afslappet, roligt. ”Passer det hvad rygterne siger? Passer det virkelig, at den stolte Jolene Burton er tilbragte natten i Hufflepuff kollegiet? Og så endda hos en flok ustyrlige 7.års drenge?” spurgte han. Raseriet spirede frem i mig, men jeg vidste at det var hans formål. At tirre mig, provokere mig til at svarer igen. Men jeg ville ikke. Han skulle ikke få fornøjelsen af at kunne sno mig om hans lillefinger. ”Det er et tomt rygte” svarede jeg køligt, næsten sikker på at min facade holdt. Jeg kunne ikke se på ham, det havde jeg ikke kunnet et eneste sekund endnu. Det ville kun gøre det hele værre. ”Et tomt rygte…” gentog han, med en eftertænksomhed der emmede at sarkasme. ”-..Hvem af det? Collin? Thomas?...Nah..Blaze!...Selvfølgelig, Blaze.”. Jeg knyttede min hænder, så mine rug knoer tydeligt stod frem, og mine negle borede sig ned i mine bløde håndeflader. Han kørte den på grænsen af hvad hun kunne holde ud. Først to timer i et indelukket lokale, og nu det her. Han havde ingen begrundelse for at holde mig tilbage! ”Er han god på lagnerne, ham Blaze? -Eller måske en lidt for stor mundfuld? Well. Det kan måske også være svært at skelne…Sådan en aften på omgang på en sovesal må have givet gode pen-” ”KLAP I!” Ordene var fløjet ud af min mund, før jeg havde nået så meget som til at tænke dem igennem. Fuck. Lige netop hvad han havde ventet på. ”Jamen dog frk. Burton” sagde han, ikke i stand til at gemme sit triumferende, sultne smil væk. ”Sådan tiltaler man vist ikke sin lærer, det troede jeg da du vidste”. Det gav mig kvalme. Han behøvede ikke sige mere, jeg vidste hvor dette bar hen. Der var ingen irettesættende tone i hans ord, nærmere en fryd over at jeg faktisk havde råbt sådan. ”Jeg må vist hellere lære dig hvordan man opførere sig overfor en lære” hviskede han, da han nu igen stod klinet op af min krop, så jeg næsten kunne mærke hvordan hans brystkasse rørte mig ryg. ”Jeg tror søreme du må undvære din elskede Blaze i aften, frk. Burton. Han vil sikkert også sætte stor pris på at du lære hvad gode manere er. Det nytter jo ikke at du ikke er til at stole på, det vil jeg sikkert ikke være den eneste der mener” Han gjorde det. Plantede et lille, roligt kys mod min øreflip, efter endelig at have talte færdig. ”I aften klokken ni på mit kontor, frk. Burton” tilføjede han, og rykkede sig igen væk fra mig. Tavst hankede jeg en smule op i min taske, før jeg forsøgte så roligt som muligt at gå mod døren. Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved. Hvor vidste han alt det her fra? At der skulle gå et rygte om hvor jeg havde tilbragt natten var ikke det største problem. Det ville hurtigt dø hen, og i grunden var det vel kun de færreste der troede på at det var andet end en god historie. Igen, balance. At kunne leve med rygterne, og samtidig ikke tolerer dem for længe ad gangen. Hvis der opstod problemer, vidste jeg jo, at jeg ikke selv behøvede at gøre noget for at få så latterligt et rygte til at forstummes. Jack kunne alt, og han rørte stort set aldrig en finger. Hvordan, var stadig en gåde for mig i nogle tilfælde. Nej, dette var ikke problemet. Men han havde snakket om hvem der kunne stole på mig. Vidste han i virkeligheden hvad der rigtig var foregået i går aftes? Hvem kunne have sladret? Og så slemt var det jo heller ikke, det jeg havde lavet. Jack havde tilgivet mig, og Panos støttet mig. Panos…Han ventede sikkert et sted, han måtte kunne forklarer det her. Coleman vidste mere end hvad han blot havde sagt med ord. Men hvor var han? Klokken var mange, og udover hvad vi i forvejen havde lovet at ordne, var der jo de nyheder, vi blev nød til at diskutere, før Jack hørte det. Fuck. Hverken Jack eller Christian ville blive glade for at høre dette. Og Christian ville med sikkerhed bruge resten af aftenen på at skumle i Ravenclaws opholdstue, mens han sørgede for at jeg ingen vegne ville løbe. Men jeg måtte ud, jeg havde jo en aftale. Og den kunne ikke brydes. Fuck. Eftersidningen….Nåh, det måtte ordnes bagefter. Jeg måtte jo finde Panos først, han ville vide hvad jeg skulle gøre. Panos havde ikke ventet udenfor klasseværelset, heller ikke foran opholdstuerne, storsalen, hovedindgangen, eller indgangen til køkkenet. Mit sidste gæt: Toiletterne. 8. Sal.. Kors! Det ville jo tage en krig at nå derop. Men jeg ville ikke blive bekymret, det nyttede ikke. Det burde jeg heller ikke. Panos kunne jo sagtens klarer tingene selv, og han ville ikke bryde sig om at jeg ledte efter ham. Tankerne kørte rundt, mit hoved snurrede præcis som når jeg første gang rejser mig fra sengen efter en anstrengende nat. For fuck .Hvorfor skulle jeg også være så sløv?! Jeg burde have holdt mig tilbage i går, set i det forbandede bakspejl. Typisk. Gangen var som sædvanlig stille. Alle elever på nuværende tidspunkt havde fået fri, og de færreste havde nogen ærinder på 8. Sal. Her lå kun få klasseværelser, og de blev sjældent brugt. Slottets øverstbeliggende toiletter var også her, men de blev også kun sjældent taget i brug. I hvert fald var det den officielle tanke. De slidte toiletbåse på rad og række lå perfekt, når det angik al business der ikke kom lærerne ved. Her var alt. Øde, stille, rindende vand, samt ikke at forglemme den fabelagtige mulighed for at skille sig af med alle tænkelige ting via afløbene. Mine skridt gav genlyd, da jeg langsomt satte den ene fod foran den anden. Det var denne gang toiletterne lå på. . Men der var noget galt. Lyden af rindende vand kunne høres, og jeg var stort set sikker på at den kom fra pigetoilettet. Som regel betød en løbende vandhane at folk var heroppe for at få overstået en handel, eller noget i den stil. Lyden slørede samtalen, og gav hvem der nu end opholdte sig på toiletterne, en chance for ikke at få afsløret deres samtale emne. Men lyden advarede også om at området ikke var øde. Jeg tøvede, uden overhovedet at overveje det et eneste sekund. Det var kun yderst sjældent at pigetoilettet blev taget i brug som mødelokale, og jeg kunne tydeligt hører at der måtte være flere personer. Fire? Fem? Piger. Det var helt sikkert. At dømme efter tonelejet altså. For hvad de præcis sagde, var ikke muligt for mig at gennemskue. Jeg stoppede brat op. Det var ikke kun piger, selvom de bestemt lykkedes med at dække godt over at der var andre til stede. Jeg burde have vendt om, lige med det samme. Panos kunne umuligt befinde sig inde på det toilet, det sagde sig selv. Men hvem pokker var pludselig begyndt at bruge det her sted, udover dem der altid havde brugt det? Jeg kunne have banket hovedet mod en hvilken som helst tykbundet kedel, og det ville ikke have gjort ligeså meget skade som hvad jeg ikke stoppede mig selv i at gøre nu. Men jeg måtte vide hvem der var derude, om så Jack ville jagte mig herfra og til Sibirien. Jeg var sikker på at min vejrtrækning kunne høres, da jeg så stille som muligt lænede mig mod væggen, bag døren ind til pigetoilettet. Den stod næsten åben, og herfra var det nu også muligt at skille stemmerne ad. ”Hvorfor var det nødvendigt at sætte sådan et rygte i gang?!” Blaze. Fuck. Jeg kunne lige forestille mig hvordan hans mørke øjne hvilede irriteret på hvem der end var derinde, mens han hvileløst gik rundt. Han havde ikke fået noget siden i går aftes, og han var typen der havde svært ved at gemme det væk. Hans mørke, brune hår ville sikkert sidde en smule rodet, men det ville kun understrege hans maskuline træk. Det ville klæde ham. For fuck. Hvorfor skulle fyrene der var blandet ind i det her, også være så pokkers tiltrækkende?! ”Hvorfor ikke?” lød det køligt. Denne gang en pigestemme. Sarah. En del mere overraskende. Sarah Whiite. Fuldblods 7. Års elev på Slytherin. Navnet lyder ikke specielt Italiensk, men hendes personlighed emmer af hendes familie aner. Hun er usandsynlig smuk, og ikke kun hendes udstråling afsløre det Italienske blod. De mørke, hasselnøddefarvede øjne, hvis dybe, runde skær komplimentere hendes lange, bløde hår. Men det er med kant, og hun bliver ikke overset. Det er også kun de færreste drenge der passere hende uden at dreje blikket. Jeg forstår dem. ”Hvorfor ikke?!” gentog en ny drengestemme, der –hvis jeg ikke tog fejl- måtte være Thomas. Tydelig trænet krop, af den type jeg nødigst ville møde i en mørk gyde. En del muskler. En fyr med en temmelig direkte tankegang. Den mere aggressive type, men også beskyttende. Og igen. Hvis man pillede alt hvad der havde med dette miljø væk, ville han også være utrolig tiltrækkende. Præcis som Blaze og Collin. Men han var altid så aggressiv, og det var også vreden i hans stemme der afslørede ham for mig. ”Slap af Thomas, så hvidt jeg husker vil det her kun være en fordel for dig…Du kom næsten til at lyde som en der kunne score en pige..Om så kun en billig én” Sarah igen. Hvem fanden snakkede de om? Oh No. At jeg overhovedet havde tænkt så langt. Hvor dum måtte jeg have lov til at være?. Jeg skulle væk. Og det måtte hellere blive før end senere. Men jeg kunne ikke. Allerede før min fod havde gjort antræk til at flytte sig, hørtes endnu en stemme. Endnu en velkendt. En vag hånlig latter hørtes kort efter Sarahs kommentar, og der var igen ingen tvivl. Collin. Høj, ranglet, smalle øjne. Sort hår, skæv frisure. Utrolig sarkastisk og brainy. Hjernen bag meget, men han havde aldrig været særlig struktureret. I grunden kunne Collin have været i Jack eller Blaze sted, men har ikke udstrålingen til det. De var der alle tre. Blaze, Thomas, og Collin. De gik alle på 7. Årgang, og var fra Hufflepuff. Blaze var mindst ligeså brilliant som Jack, når det gjaldt planlægning af handlen på skolen, samt anskaffelse af de rigtige varer. Han kunne styre, lede. Men ligesom Jack virkede det aldrig som om han rørte en finger. På overfladen så det altid ud som om at ingen af de to kunne fordrage hinanden. Så sent som i morges havde Jack jo givet udtryk for at jeg havde lavet noget rod. Han mente ikke de var til at stole på. Som om vi selv var bedre. Vi…Pff. Fuck af med det ord i denne sammenhæng. Om Jack i virkeligheden arbejdede sammen med Blaze om hele tiden at opretholde et marked på skolen, vidste jeg ikke. Ingen burde heller ikke vide det. Men måske Panos gjorde. Han vidste selvfølgelig også alt. Men var Sarah så den eneste pige?. Det virkede næsten for bizart. Hvorfor skulle hun ende heroppe med tre Hufflepuff drenge, hun knapt snakkede med? En mumlende urolighed udbrød, og jeg blev på kort tid ikke i tvivl om at der også var andre piger til stede. Var det ikke Emilys stemme? ”Hør, den tøs har rodet for meget rundt på det sidste, hun har glemt hvordan tingene fun-..” Rigtig nok. Min hukommelse fejlede intet. Det var Emily. Den smukkeste pige jeg nogensinde har set. Smukkere end Sarah. Høj, langt gyldenblond hår, bløde kvindelige former, men stadig helt slank og i balance. Så hvidt jeg huskede var der vist også noget Willie i hendes familie. Typisk. Hvorfor skulle hun også være her? Well. Det gav vel sig selv. Hvor Sarah var, var Emily. Nervøsiteten voksede i mig, men jeg kunne ikke flytte mine fødder den mindste millimeter. De snakkede om mig. Sarah og Emily…de skulle bare vente til Jack hørte det. Men hvad med Blaze? Han kunne da ikke lade dette rygte løbe? Hans forretning kunne da umuligt have godt af at han og de andre skulle have ligget i med mig? Emily havde hævet stemmen en smule, da der åbenbart var flere smådiskussioner i gang derinde. Hvor mange mennesker var de, for helvede?! Men Emily havde ikke nået at færdiggøre sin sætning, før en drengestemme igen hørtes. ”Det rygte skal begraves, og det skal være snart. Forstået?” Blaze igen, og denne gang var både aggressionen og magten i hans stemme ikke til at tage fejl af. Godt. Så kunne jeg da i det mindste regne med at han stadig tænkte på sin forretning. Han ville snakke med Jack. Jeg ville vædde 10 eftersidninger hos Prof. Coleman, på at de to ville have ordnet det her til i morgen tidligt. Om end uden at nævne et ord til nogen andre. Det gav stadig ikke mening hvorfor Jack blev ved med at snakke om at Blaze ikke var til at stole på. Bevidnede det her netop ikke at Blaze tænkte ligeså meget på sin handel som Jack gjorde, og at han var mere interesseret i at holde crappet kørende, end at ydmyge eller snyde nogen? Blaze…For fuck. Jeg ville aldrig- jeg skulle aldrig nogen sinde tilbringe natten hos- Men. Det var jo…Det skulle bare ikke ske igen. Selvom han bestemt var et af Hufflepuffs bedste bud på en fyr der var værd at score. Fucking rygte. ”-Og er det også forstået at jeg ikke vil høre om et eneste rygte til, hvor I blander os ind i jeres ligegyldige tøse-sager? Ikke et eneste lille pip. Er I med?” Blaze havde ligesom Jack en evne til at tage en situation så seriøst, så man ikke ville kunne andet end blot at indvillige i hvad end der blev beordret. Hans stemme var på en gang beordrende, men uden på nogen måde at virke desperat. Det her var ikke en forespørgsel, om at de please skulle lade være en anden gang. Nej. Ingen var i tvivl om hvad der var givet tilladelse til at sige. Jeg nåede lige netop at springe et skridt væk, da døren til pigetoilettet fløj helt op. Jeg måtte have stået i mine egne tanker i de sidste minutter, for hvorfor der nu kunne høres flere sæt fødder på vej ud derfra, havde jeg ikke fanget. Resultatet af mit forsøg på at undslippe døren var, at jeg nu stod fuldstændig synlig, for enhver der blot drejede hovedet få grader, når de trådte ud af døren. Collin var først ude. Fuck. ”Jamen dog!” Ironien i hans stemme var tydelig, ligesom hans smil. Det morede ham, og jeg kunne have smækket ham en på siden af hovedet. Fodtrinnene var brat stoppet ved Collins udbrud, og det gik op for mig at det kun kunne have været en lille del af personerne på toilettet, der faktisk havde planlagt at gå. Og Collin var en af dem? ”Blaze, jeg tro sgu netop du har sikret dig en hyggelig nat til. Og jeg skal nok lade være med at sige noget til nogen denne gang” fortsatte han i samme øretæveindbydende tonefald. Blaze dukkede frem bag døren, hurtigere end jeg havde forventet. Men han sagde intet, så blot på mig. Det var heller ikke ham jeg frygtede i denne sammenhæng. Og Jack ville aldrig tillade at der skete noget med mig. Det kunne Blaze da heller ikke ønske, det ville kun skabe problemer at komme på kant med Jack. ”Collin, Thomas…” sagde han roligt. ”-Jeg tror vi har vigtigere ting at tænke på nu” . Typisk. Den overlegne, kølige facade han altid stillede op med, når udenforstående ikke måtte hører. Men i går aftes havde det være anderledes. Han havde været…Fuck. De gik. Blaze havde set indgående på mig, i nogle lange, uudholdelige, tavse sekunder, som hvis han ville trække den pine ud, det var at være blevet taget heroppe i at lytte. Men det var logisk at de skred. Hvad pigerne ville sige til at jeg luskede rundt heroppe, var ikke deres problem, og de skulle ikke rodes ind i noget som helst. Det var klart, det skulle jeg jo heller ikke. Det tøser fattede da heller intet. Hvorfor skulle de finde på så latterligt et rygte, når det intet gavnede? Det eneste problem var, hvordan fanden de havde fundet ud af det. Det, der var sket i går, det burde jo ikke være kommet ud. De skulle jo ikke have haft noget at bygge det fucking rygte på. Panos…Panos. Hvor var Panos, når jeg manglede ham? Der havde været flere piger inde på det toilet, end jeg havde regnet med. Ikke blot Sarah og Emily. Men også Sasja, Nora, Kathy, samt et par til. Ikke nogen jeg havde vekslet et synderligt ord med, men som jeg vidste blot var påhæng for Sarah og Emily. Indercirklen måtte altid beskyttes af en ydre. Og igen. Balance. Alle vidste at det hang sådan sammen, men ingen sagde det højt. Fair play. Hvis du blot var påhæng, var du sikret en vis form for beskyttelse og status, og det var ikke noget nogen hverken pralede af, eller nedgjorde. Balance. ”Jolene Burton…” Sarah. Som sædvanlig med den drævende, nedgørende tone, der gav mig lyst til at tævet hende med den ældste og mest knortede gren fra slagpoplen der overhovedet fandtes. ”Sarah Palms” svarede jeg køligt, og lod et vagtsomt blik følge hende, da hun langsomt gik rundt om mig. Så snart det var gået op for Sarah hvem det var Collin havde opdaget, og drengene igen var forsvundet, havde hun stået over mig. Venligt spurgt om jeg ikke ønskede at følge med dem ind på pigetoilettet, for det var mere sikkert. Og jeg takkede ikke nej. Det gjorde man aldrig i sådan nogle situationer. Det ville være det samme som åbenlyst at indrømme sin frygt overfor ens modstander. Og Sarah måtte ikke blive min modstander, for alt i verden. Indtil videre var det også lykkedes for mig, ikke at komme på kant med de tøser. Det her var jo latterligt. Jeg havde intet gjort dem! Okay…Måske jeg skulle have tænkt mig en smule bedre om i går aftes. Fuck. Selv hvis jeg havde ønsket at flygte, ville det ikke være muligt for mig nu. De stod da også alle vegne, alle med blikket rettet mod mig. Det snurrede i min mave. Det var jo ikke mig der burde ende i en situation som denne. Jeg var aldrig en del af det her. Jeg var ikke et offer! Hvor var Panos…Panos. Hvorfor var han her ikke? Han plejede jo altid at være der for mig. Eller så bare Christian. Han ville også kunne hjælpe mig ud af det her. Eller Jack, for den sags skyld. Selvom Jack sikkert selv ville flå mig levende efterfølgende, ville han jo på få sekunder kunne få de møgtøser til at forsvinde. Men her var ingen. ”Rygtet siger at Jolene Burton skulle have brugt natten på at underholde en flok af Hufflepuffs 7. Års drenge…” fortsatte Sarah, uden at tage synderlig notits af min kommentar før. Jeg stod stille. Ligesom i lokalet for eliksir undervisning, inden prof. Colemans havde beordret mig til at møde på han kontor i aften. Jeg ville ikke lade hende se nervøsiteten i mit blik. For jeg kunne ikke komme udenom det. Jeg var nervøs. Godt nok var jeg sikkert alt for stolt, hvilket ofte kunne være en ulempe, men jeg var ikke uvidende eller blind. Jeg vidste hvad det her betød, og hvad det gik ud på. Og at min chance for at slippe ville være minimal. Møgtøser. De fattede da heller ikke noget. ”Men Jolene. Vi ved jo godt at det ikke er sandt, ikke?” Sarah var stoppet op bag mig. Jeg svarede ikke. Jeg behøvede ikke svare, det skulle hun nok selv få gjort. ”Hm…Men ved du så hvad vi ved er sandt?” fortsatte hun, tydeligvis endnu mere på grænsen, end hvad hun var før, til at lade sin stemme lyde munter. Hun nød at trække tiden ud, stille spørgsmål uden at forvente svar. Gøre det helt klart for mig at jeg intet kunne gøre ved det her. ”At vi på mange områder har strakt os lang for at du kunne gøre hvad du ville. Du har ligget i læ, uden at røre en finger. Men det er nok nu, Jolene. Ikke nok med du har fået særbehandling så længe, ender du også med at stå og lytte ved dørene? Grænsen er blevet overtrådt. For længst, Joelene” hviskede hun med den roligste stemme tæt ved med øre. Hendes tone var ildevarslende, og fik det kort til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Hendes krop befandt tæt ved min, men det føltes ikke ligesom da jeg stod overfor prof. Coleman, det her var mere ildevarslende og skræmmende, end det var kvalmende omklamrende. Jeg var fanget her. Fuck. ”Folk der bruger hovedet, har det som regel med at klare sig. Jeg kan sagtens lære dig det en dag” svarede jeg sarkastisk, i håbet om at virke rolig. Måske var det at lege med ilden, når jeg allerede viste at jeg ikke ville slippe ustraffet herfra. Men i grunden gjorde det hverken fra eller til, lysten til at svare igen, var blevet for ulidelig. En syngende lussing ramte mig på siden af hovedet, og jeg vaklede mod den ene side. Men jeg nåede aldrig den støttende mur, eller det hårde gulv. Et fast greb i mine overarme sikrede at jeg ikke flyttede mig yderligere, men i stedet blev holdt oprejst. Mit blik svømmede over de mange ansigter, og det tog mig adskillige lange sekunder at se klart igen. Igen stod Sarah overfor mig, men ikke længere smilende. ”Hvorfor-..” stønnede jeg, og sank en enkelt gang. Jeg havde ikke styr på min stemme. ”Hvorfor gør I-..” ”Vi har tolereret meget fra din side, Joelene. Du må lære hvor grænserne går. Vi kan ikke have du render rundt og tror at du kan gøre hvad det passer dig. Desuden hader vi små usle horeunger, der tror de er i deres gode ret til at smuglytte. Til vores held falder du ind under begge kategorier, og gør dog jobbet her en del nemmere” Hendes tonefald var stadig let. Som hvis denne snak var det mest normale. Grebet om mine arme var igen blevet løsnet en smule, men der blev stadig holdt fast. Jeg vidste ikke hvem der holdt mig, jeg orkede ikke at dreje hovedet og se efter. Slaget før var kommet uventet, og mit kindben smertede stadig. Jeg mærkede hvordan en hånd lagde sig om min kæbe og hage, og holdt mit hoved til siden. Sarahs læber var igen få mm fra mit øre, og hendes varme, søde ånde kunne mærkes. ”Ingen skal tro de kan overtage min plads, Joelene. Især ikke en lille skæv hore som dig, der render og knalder med hvem som helst. Hold dig hellere til Jack, så er vi alle gladere” hviskede hun. Hendes tonefald var ikke til at tage fejl af. Lige nu, var der intet hun mente mere, end det hun lige havde hvisket til mig. Og jeg vidste hvad det betød. Indtil videre havde jeg holdt lav profil, opført mig så ingen lagde mærke til mig. Men nu, hvor jeg spillede en større rolle i Jack’s planer, havde tingene ændret sig. Jeg var begyndt a vænne mig til bare at snakke med folk, for senere at kunne hive et par kunder hjem til Jack, på den måde. For øjnene af Blaze. Blaze….Det var jo også et problem. For så snart jeg var begyndt at være mere social, vidste eleverne mere præcist hvem jeg var. Blaze fattede interesse, men jeg kunne ikke hjælpe ham. Jeg ville ikke, alt var lystbetonet. Og det havde det egentligt været lige indtil nu. For tiden ville jeg kunne vælge og vrage mellem enhver der havde en smule med Hogwarts stof-miljø at gøre. Noget Jack og Blaze for flere år siden, havde introduceret Hogwartseleverne for. Et produkt mugglerne kunne være stolte af. Noget der til dels havde en magisk virkning. En fantastisk, boblende, legende virkning, der for en stund gjorde alting så overskueligt og afslappende. Men. Jeg havde for meget magt, i Sarahs øjne. Og nu måtte jeg bøde, og lære af straffen. Den bitch. Denne historie har fået 0 kommentarer | Kommenter gå til toppen

Fan Fiction: 1072 Kapitler: 6137 - - Vælg Forfatter - - - Sirius Black - 3 FanFic(s) -lily-evans- - 1 FanFic(s) 762731 - 1 FanFic(s) Aadal - 6 FanFic(s) AC - 1 FanFic(s) agurkeelsker - 2 FanFic(s) Aiaysha - 1 FanFic(s) Aida - 1 FanFic(s) Aieryn - 18 FanFic(s) Akasha - 11 FanFic(s) Akisa - 2 FanFic(s) Alainne - 3 FanFic(s) Alannia! - 1 FanFic(s) Alba - 1 FanFic(s) Alein - 3 FanFic(s) Alexandra Malfoy - 1 FanFic(s) Alexia - 1 FanFic(s) AlexN94 - 8 FanFic(s) AllisonGrey - 2 FanFic(s) Alyssa - 1 FanFic(s) Amora B. - 4 FanFic(s) Amylee - 3 FanFic(s) Andra - 8 FanFic(s) Anduril - 2 FanFic(s) Angel of Dreams - 4 FanFic(s) Ann - 4 FanFic(s) Anna-Mia - 1 FanFic(s) Annan94 - 2 FanFic(s) ARMK - 3 FanFic(s) Ashley - 4 FanFic(s) Assy&Lucy - 3 FanFic(s) Astrid - 1 FanFic(s) atas - 1 FanFic(s) baNANNA - 1 FanFic(s) Bellatrix_007. - 2 FanFic(s) Bing - 3 FanFic(s) Bingo - 1 FanFic(s) Black - 3 FanFic(s) Blaise - 4 FanFic(s) Bloom-freak - 4 FanFic(s) Bonde - 1 FanFic(s) Bonnie - 4 FanFic(s) Boréas - 1 FanFic(s) brian_potter - 1 FanFic(s) Brown - 5 FanFic(s) camilla89 - 1 FanFic(s) Casandra Black - 3 FanFic(s) CasperTM - 1 FanFic(s) Cassandra Gåde - 2 FanFic(s) Cassidy - 4 FanFic(s) Cassie - 9 FanFic(s) Chamilia Black - 6 FanFic(s) Champen - 2 FanFic(s) Charming Charlie - 1 FanFic(s) cheller - 6 FanFic(s) Chibi - 4 FanFic(s) Chrille - 1 FanFic(s) Chuske - 1 FanFic(s) CL- Storm1617 - 2 FanFic(s) Clairshaw - 1 FanFic(s) Connie203 - 1 FanFic(s) Cool Køter - 2 FanFic(s) Corazon - 3 FanFic(s) cornelia_bloom - 10 FanFic(s) Cristal Green - 2 FanFic(s) Crystal - 4 FanFic(s) CutiePieCupcake - 1 FanFic(s) Dark - 9 FanFic(s) Dark_mind - 1 FanFic(s) darry - 1 FanFic(s) Dean Thomas - 1 FanFic(s) Debbie - 2 FanFic(s) Dina-mie - 5 FanFic(s) DkzLullu - 5 FanFic(s) Dolly Doloosa - 2 FanFic(s) DoNkk - 1 FanFic(s) Dora - 2 FanFic(s) DracoDraco - 6 FanFic(s) DracoLover - 5 FanFic(s) Dragon - 2 FanFic(s) Dranelli - 1 FanFic(s) Earny Oakland - 13 FanFic(s) Egania - 3 FanFic(s) Eika McArin - 5 FanFic(s) Elektra James - 6 FanFic(s) ElverBlomsten - 4 FanFic(s) Elvira - 1 FanFic(s) Emma-Potter - 4 FanFic(s) Emmagirl - 1 FanFic(s) Enitsirk - 2 FanFic(s) Eowyn21 - 1 FanFic(s) EstelleWhite - 2 FanFic(s) Eva - 1 FanFic(s) Fantasy - 2 FanFic(s) Farry - 1 FanFic(s) Fay - 10 FanFic(s) Fleurt black - 2 FanFic(s) FlickyPooh - 1 FanFic(s) Foxieh - 1 FanFic(s) fredxen - 6 FanFic(s) Freja - 3 FanFic(s) Friller - 1 FanFic(s) Gabrielle - 2 FanFic(s) Gabrielle Delacour - 1 FanFic(s) Gina - 1 FanFic(s) Ginerva - 2 FanFic(s) Ginny - 1 FanFic(s) GINNY POTTER - 2 FanFic(s) ginnygirl - 4 FanFic(s) GinnyWeasley - 5 FanFic(s) Gracelle - 1 FanFic(s) grinebider - 2 FanFic(s) Gunilla Sylvester - 6 FanFic(s) h p jeanette - 9 FanFic(s) Halvblodsprinsessen - 2 FanFic(s) harry-fan - 1 FanFic(s) harry-potter - 3 FanFic(s) Helle Potter - 3 FanFic(s) Hermione - 2 FanFic(s) Hermione G - 14 FanFic(s) Hermione Og Mig<33 - 1 FanFic(s) Hikairi - 4 FanFic(s) himstragimsen - 1 FanFic(s) hmt - 2 FanFic(s) Holley Short - 3 FanFic(s) Hope - 4 FanFic(s) Hosjer - 1 FanFic(s) HP freak - 3 FanFic(s) Hugtand - 2 FanFic(s) Hybenblomst - 2 FanFic(s) Illuminati - 2 FanFic(s) Jade - 2 FanFic(s) Jasmine Evans - 9 FanFic(s) Jason - 1 FanFic(s) jeans - 2 FanFic(s) Jelina Slytherin - 1 FanFic(s) Jessicaen - 4 FanFic(s) Jill - 2 FanFic(s) juliejones - 1 FanFic(s) Julinda - 1 FanFic(s) Juulie - 3 FanFic(s) kaidoz - 2 FanFic(s) Katarina - 1 FanFic(s) Kath - 1 FanFic(s) Katrina - 2 FanFic(s) Katy - 12 FanFic(s) Kay-Uwe - 3 FanFic(s) Kayleight - 1 FanFic(s) Kiaa - 6 FanFic(s) Kirstenbær - 1 FanFic(s) Kis - 6 FanFic(s) KNA - 8 FanFic(s) Kronhjorten - 3 FanFic(s) La Luna - 4 FanFic(s) LadyMarian - 3 FanFic(s) Lala!xD - 2 FanFic(s) larz - 1 FanFic(s) Lati - 1 FanFic(s) liana - 1 FanFic(s) lil-missy-lupus - 1 FanFic(s) Lilje100% - 9 FanFic(s) Linda Rawen - 4 FanFic(s) Line James Potter - 2 FanFic(s) Lola - 1 FanFic(s) London - 6 FanFic(s) Love-Bellatrix - 10 FanFic(s) Luccas - 2 FanFic(s) Lucy Malfoy Nox - 9 FanFic(s) lull--xD - 5 FanFic(s) Lulu - 2 FanFic(s) Luna Avril - 5 FanFic(s) Luna Clara - 6 FanFic(s) Luna-Linea - 1 FanFic(s) luna_min luna - 10 FanFic(s) Lupatius - 2 FanFic(s) Luuna - 6 FanFic(s) magic-andreas - 2 FanFic(s) Malegaber - 3 FanFic(s) Malvia - 13 FanFic(s) Margaret - 14 FanFic(s) Marie Louise Granger - 7 FanFic(s) Massi - 2 FanFic(s) Masyo - 1 FanFic(s) Mats - 2 FanFic(s) møjs - 5 FanFic(s) Mekko - 1 FanFic(s) Melli - 1 FanFic(s) Merlin - 1 FanFic(s) Mi Jin Lim - 5 FanFic(s) miamione - 4 FanFic(s) michelle granger - 16 FanFic(s) Michelle_Michirure - 1 FanFic(s) Mie - 5 FanFic(s) Miley - 4 FanFic(s) Mimi - 7 FanFic(s) MindSlave - 1 FanFic(s) Mirana - 1 FanFic(s) miss hermione - 10 FanFic(s) Missayla - 2 FanFic(s) MissLestrange - 3 FanFic(s) miss_lilly_Potter - 1 FanFic(s) Miss_Malfoy - 1 FanFic(s) Moi - 1 FanFic(s) Moonchild - 3 FanFic(s) Moonstone - 2 FanFic(s) Moony - 2 FanFic(s) Morgana - 8 FanFic(s) Musika - 7 FanFic(s) Myggen - 1 FanFic(s) Myspunk - 2 FanFic(s) Nalle-mus - 2 FanFic(s) Narcissa - 5 FanFic(s) Nemesis - 2 FanFic(s) Nera - 1 FanFic(s) Nightwish - 1 FanFic(s) nobody - 4 FanFic(s) Noodle - 1 FanFic(s) Noone - 1 FanFic(s) novadread - 1 FanFic(s) NuZer001 - 1 FanFic(s) Nymphadora - 3 FanFic(s) P. Quex - 1 FanFic(s) Padfoot - 3 FanFic(s) ParryHotter - 1 FanFic(s) Patronus - 1 FanFic(s) Peri - 5 FanFic(s) Pernille - 5 FanFic(s) Phoenix - 1 FanFic(s) Picaboo - 1 FanFic(s) Pink lady - 2 FanFic(s) Pixie - 2 FanFic(s) PLinse10 - 2 FanFic(s) Polly - 1 FanFic(s) potter-tefler - 3 FanFic(s) Potter\'forever <3 - 2 FanFic(s) Potter_pigen - 2 FanFic(s) Rach - 3 FanFic(s) Rebecca - 5 FanFic(s) regina - 1 FanFic(s) Reve - 2 FanFic(s) Rikke Granger - 1 FanFic(s) Risika - 2 FanFic(s) Rita_Rivejern - 4 FanFic(s) Rogue - 2 FanFic(s) Rosalie - 1 FanFic(s) Rosélicé - 2 FanFic(s) Rosie - 4 FanFic(s) Rosmerta - 1 FanFic(s) Rubiya - 3 FanFic(s) sahpiragirl - 4 FanFic(s) Saint Jimmy - 3 FanFic(s) SaintLea - 5 FanFic(s) sakura-haruno - 1 FanFic(s) Sandberg - 3 FanFic(s) Sarl - 1 FanFic(s) Søde Miiq - 1 FanFic(s) Schlapi - 4 FanFic(s) scottie - 1 FanFic(s) Selena - 7 FanFic(s) selmer - 3 FanFic(s) SH - 4 FanFic(s) Shinjumus - 4 FanFic(s) sie - 1 FanFic(s) Signe - 1 FanFic(s) Sirius - 5 FanFic(s) Sirius- - 7 FanFic(s) Siva - 1 FanFic(s) Skov - 1 FanFic(s) Skyla Fritz - 1 FanFic(s) smørhår - 2 FanFic(s) solskin - 2 FanFic(s) Sort Genganger Hund - 4 FanFic(s) Sstrandby - 1 FanFic(s) Stardust - 3 FanFic(s) Supreme Mugwump - 1 FanFic(s) Susanne - 1 FanFic(s) Svumpukkel - 3 FanFic(s) Tania - 3 FanFic(s) Tanic - 3 FanFic(s) Tara - 11 FanFic(s) Tatu - 1 FanFic(s) Té Fai - 3 FanFic(s) TearsOfBlood - 2 FanFic(s) Teea - 1 FanFic(s) Tellima - 1 FanFic(s) The Werewolf - 1 FanFic(s) Tonks-mus - 2 FanFic(s) Toshiro - 1 FanFic(s) Trelawney - 7 FanFic(s) Trillo - 2 FanFic(s) Twilightobsessed - 1 FanFic(s) Tyklodifo - 1 FanFic(s) unik - 5 FanFic(s) Vampira - 6 FanFic(s) Vampires Kiss - 4 FanFic(s) Veela - 4 FanFic(s) Vico - 4 FanFic(s) Victoria - 2 FanFic(s) vvPottervv - 1 FanFic(s) Vyse - 5 FanFic(s) Willy Wonkan - 4 FanFic(s) Wirakel - 1 FanFic(s) xAmy - 9 FanFic(s) xbrokenvalentine - 2 FanFic(s) xMello - 7 FanFic(s) xMilissa - 4 FanFic(s) Yufa - 2 FanFic(s) Zami-Rieh - 4 FanFic(s) Zuper-ZtarBang - 38 FanFic(s)

Design & Code by Mugwump I/S | © Mugwump I/S since 2005
Original Characters are owned by J.K. Rowling