.:. Diagon Alley .:. create your Own Stories

Før Deathly Hallows | Efter Deathly Hallows | Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede

Historiens Titel: Messed up
Historiens Forfatter: nobody
Historien er vist: 92 gange
Historien er rated: 15+ - For 15 år eller ældre
Kan læses af alle teenagers fra 15 år og opefter. Kan indeholde mildt detaljerede, voldelige scener og vulgært sprog samt have mildt detaljerede, seksuelle temaer.
Historien blev oprettet den: 06.07.2010
Historien indeholder: 2 kapitler
Kommentarer: 5
Nyeste kapitel blev tilføjet den: 06.07.2010 klokken 20:16

1. Kapitel: Goodbye Marokko, hello England.
2. Kapitel: Rainy days.

Kapitlets Titel: Goodbye Marokko, hello England.
Kapitlet blev tilføjet den: 06.07.2010 klokken 19:58

Mine øjne fulgte båndet der kørte rundt og rundt og rundt og rundt, med tasker og kufferter i alverdens farver og størrelser. Jeg trippede utålmodigt med foden og kiggede ud af de store vinduer. Vejret var utrolig gråt, og det så umiddelbart ud som om det kunne begynde at regne hvert øjeblik det skulle være. Deprimerende.
Omsider fik jeg øje på min kuffert. Stor, sort, og med fine lyserøde aftegninger over det hele. Jeg hev den ned fra båndet, og styrede over mod min forvirrede mor, der kiggede rundt, som om hun aldrig havde sat sine fødder i en lufthavn før.
"Det var på tide!" udbrød hun og kastede med sit lange, lyse hår, da en flok unge fyre gik forbi.
"Moar!" mumlede jeg flovt og trak hende med hen over gulvet, mod dørene.
"Hvad? Må en af de gamle ikke være lidt hippe og med på moden, li'som?"
Jeg mærkede kuldegysningerne ned langs ryggen og rystede, nærmest traumatiseret, på hovedet. Min mor har af en eller anden grund, fundet ud af at hun vil være ung igen, så hun taler som de unge, klæder sig som de unge og opfører sig som de unge. - Tror hun!
"Helt ærligt mor," vrissede jeg og gik gennem hallen og hen mod dørene ud til friheden - og kulden.
Min mor smilede bare og begyndte at fumle i sin håndtaske, sansynligvis efter et spejl.
"Mor, ikke nu! Vi skal have en taxa. Jeg vil hjeeeeem!" jamrede jeg, og forsøgte at aflede mine egne tanker fra to fantastiske uger i Marokko, med både min mor OG min far.

Jeg smilede svagt ved tanken om mine forældre sammen, da jeg sad bagved taxachaufføren og kiggede ud på bilerne og menneskene. Det måtte være omkring 10 år siden jeg sidst havde set min mor og far slentre gennem gaderne med hinanden i hånden. Endnu et lille smil ved tanken. Jeg fiskede mit digitalkamera op af tasken, og gennemgik billederne. Der var mange af mig alene, mig og mor, mig og far, og så nogle enkelte af dem sammen. De havde ganske vidst begge to forbudt mig at tage billeder af dem sammen, da ingen af dem ønskede at deres ægtefæller skulle se det, men jeg gjorde det alligevel. Jeg stoppede ved et billede jeg havde taget, da jeg skulle på "toilettet", en aften vi var på restaurant. Min mors lyseblå øjne skinnede af lykke, og min far havde sin hånd over hendes. De smilede begge to. Forelskede. Røde roser omgav dem på balkonen, og man lagde næsten ikke mærke til at der skulle sidde 3 personer ved bordet, og at en stol stod tom, og at der var en tredje tallerken med nogle halvspiste rejer.
Jeg smilede igen, lagde nakken tilbage, og lukkede øjnene.

Denne historie har fået 5 kommentarer | Kommenter

gå til toppen

Kapitlets Titel: Rainy days.
Kapitlet blev tilføjet den: 06.07.2010 klokken 20:16

Vækkeuret ringede. Højt. Alt for højt. Jeg sukkede og begravede ansigtet i puden.
"Tulle!"
Jeg vrængede ansigt ned i puden, ved lyden af min stedfars stemme, og forsøgte at overbevise mig selv om at jeg stadig sov.
"Tulle?!"
Lad mig dog være!, tænkte jeg bittert og svarede stadig ikke.
"Isobell!"
"Hvad?!" hylede jeg tilbage og satte mig op.
Døren gik op, og James kom ind. Han satte bestemt hænderne i siden og sendte mig "blikket".
"Lad være med at tale til mig i den tone, unge dame." formanede han.
Jeg efterlignede hans stemme, og gloede ondt på ham.
"Isobell!" sagde han advarende.
Jeg rullede med øjnene og kiggede så på ham. Hvorfor kunne den mand ikke bare lade mig leve i en lykkelig illusion om at mine forældre muligvis ville finde sammen igen, og at han ville blive smidt ud af vores hjem, sammen med sin forfærdelige franske bulldog og hans irriterende, nørdede søn? Hvorfor kunne han ikke skåne mig for formaningerne og "blikket", bare én enkel morgen?
"Jeg vil ikke se de øjne der. Kom så ned og spis morgenmad. Og tag din hund med." James pegede på Terry, min kæmpestore berner sennen, der lå, rullet sammen til en kæmpestor pude i sin kurv, på gulvet.
"Gå ud fra mit værelse James, jeg kommer!" mumlede jeg surt og slog dynen til side.
James vendte mgi ryggen og forlod værelset. Jeg kiggede på Terry, der lagde hovedet på skrå.
"Undskyld bamse, jeg er ked af at du skulle overvære det ... igen," sagde jeg og klappede på sengen ved siden af mig. Terry luntede hen og hoppede op ved siden af mig. Han lagde sit store hoved på mit skød og sukkede dybt.
"Jeg ved det, jeg ved det. Nu forlader jeg dig snart et halvt år igen, og så er jeg hjemme et par uger, og så er jeg væk igen. Og så skal du klare Fiona helt alene," mumlede jeg og tænkte på James' forfærdelige bulldog.

Nedenunder duftede der af klassisk engelsk morgenmad.
"Godmorgen mor," smilede jeg og satte mig ved spisebordet, med benene trukket op under mig.
"Godmorgen skat. Benene ned," sagde min mor og smilede overbærende til James, der sad nok så pænt overfor mig og ventede på at få morgenmade serveret ... dovne skid.
Jeg satte benene til gulvet, og kaldte Terry hen til mig. Han lagde sig ned under min stol og lukkede øjnene.
"Godmorgen allesammen," lød en irriterende frisk stemme, da min stedbror, Jason satte sig ved siden af mig.
"Godmorgen," sagde mor og James i munden på hinanden.
Jeg skulede ondt til ham. Han skulle ikke komme her og tro at han var noget.
"Og godmorgen til dig Bella," sagde Jason og kiggede på mig med et løftet øjenbryn, bag brilleglassene.
"Isobell," rettede jeg køligt og hældte juice op i mit glas.
"Ja, ja, hvis det er sådan du vil have det. Har du sovet godt?"
"Nej," mumlede jeg, da maden blev sat på bordet, og mor og James gav sig til at diskutere dagens nyheder i avisen.
"Vågnet mange gange?" Jason smilede på den måde, der gjorde mig klar over at han ville forklare mig noget ligegyldigt om få sekunder.
"Ja," svarede jeg kort og skovlede morgenmad over på min tallerken.
"Vidste du, at det har noget med søvnfaserne at gøre? Det vil sige, hvis du aldrig når ned i..."
Jeg stoppede med at lytte og koncentrerede mig om at smugle pølser ned under bordet, til Terry, der glad, men uden at sige en lyd, slubrede dem i sig.
"Isobell!"
Jeg blev revet ud af min egen verden, da James bankede hånden i bordet.
"Det er da klart den køter tigger, når du giver den mad ved bordet!" udbrød han.
"Han er ikke nogen køter," svarede jeg. "Og desuden, så tigger han ikke! Jeg kaldte ham selv herover, for at han ikke skal ligge sammen med din savlende kamphund."
"Bella," sagde min mor pludselig.
"Og desuden, så...!" jeg afbrød mig selv og kiggede på hende.
Hun havde det bedende blik, der bad mig tie stille.
"Desuden, hvad?" sagde James.
"Ikke noget," mumlede jeg og lænede mig tilbage.
Jeg trak benene op igen og begyndte at stikke til maden.
"Isobell, vil du godt..."
"James," sagde mor og kiggede på ham.
James tav og jeg gloede ud på regnen. Jeg glædede mig mere og mere til at skulle tilbage til Hogwarts!

Denne historie har fået 5 kommentarer | Kommenter

gå til toppen


	Fan Fiction: 1072 Kapitler: 6137