Før Deathly Hallows | Efter Deathly Hallows | Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede Historiens Titel: Selma Andrews - Min for én dag. Historiens Forfatter: Malvia Historien er vist: 99 gange Historien er rated: 15+ - For 15 år eller ældre Kan læses af alle teenagers fra 15 år og opefter. Kan indeholde mildt detaljerede, voldelige scener og vulgært sprog samt have mildt detaljerede, seksuelle temaer. Historien blev oprettet den: 19.07.2010 Historien indeholder: 2 kapitler Kommentarer: 1 Nyeste kapitel blev tilføjet den: 19.07.2010 klokken 19:07 1. Kapitel: Forord. 2. Kapitel: Kapitel D. (1). Kapitlets Titel: Forord. Kapitlet blev tilføjet den: 19.07.2010 klokken 19:04 Hej alle sammen, Jeg har slettet et par af mine fanfictions, da jeg synes, at de ikke var særlig gennemtænkte eller ordenltigt skrevet. Derfor fandt jeg lysten til at skrive en ny fanfiction om forbudt kærlighed, hvilket er et meget spændende emne, som mange forfattere ofte beskæftigere sig med. Historien har måske en meget lang start, hvor man føler, at der ikke rigtig sker noget, men jeg lover, at der snart skal komme drama ind i historien. Det fortæller emnet i sig selv. Læg mærke til, at når jeg skriver noget med _ uden om, så betyder det, at det er nogle tanker, som pigen, Selma Andrews, gør sig. F.eks: _Lad mig være_ - er en tanke. Ellers god læselyst, og jeg håber selvfølgelig på en tilbagemelding (: Denne historie har fået 1 kommentarer | Kommenter gå til toppen Kapitlets Titel: Kapitel D. (1). Kapitlet blev tilføjet den: 19.07.2010 klokken 19:07 ”Selma,” sagde Lisbeth og vinkede sin datter hen til sig, mens hun hakkede guleroden i skiver, som derefter skulle op og lægges i fadet sammen med den store, fede and. Da Selma var kommet hen til hende, tørrede hun sine fingre i det ternede forklæde, der var bundet om livet på hende. ”Selma, skat, smutter du ikke lige ned hos købmanden og køber noget grov salt? Det ser ud til, at vi er løbet tør.” ”Jamen mor,” sukkede pigen og så op i sine moders blålige øjne. ”Hvorfor kan Lasse..” ”Lad være, Selma!” råbte Lasse inde fra stuen. ”Jeg gider ikke hente salt for dig!” Selma snappede forurettet hårdt efter vejret og lukkede munden i med et smæld. ”Det er bare ikke fair,” mumlede hun irriteret, hvorefter hun trampede hen mod døren og tog sine røde gummistøvler på. ”Selma altså,” lo hendes mor, der fandt en lille mønt frem, som hun rakte sin datter. ”Vær så god, min skat.” Selma tog mønten og knugede den så hårdt i hendes hånd, at det gjorde ondt. Hun tog det tykke pelshalstørklæde omkring sin hals flere gange, hvorefter hun til sidst bandt en stram knude. Så tog hun den matchende pelsfrakke på og knappede de sorte, små knapper. I et øjeblik skulede hun mod den åbne dør, der førte ind mod stuen, hvor hendes bror, Lasse, sad og spillede kort med sig selv. Hun bed sig hårdt i underlæben, og gjorde alt hvad hun kunne for at smække døren i så hårdt som muligt, da hun trådte ud på den næsten menneskeforladte gade, der var belagt af julens, glitrende sne. _Det er altid mig, der skal gør ditten og datten_ Hun begyndte at gå hen ad fortovet, så sneen knasede højlydt i hendes små, røde ører. Hendes skridt fortsatte i et roligt trav, indtil hun stoppede op foran en rist, hvorover der var en stor sky af damp. Hun tog langsomt et skridt hen på den glatte, is belagte rist og flyttede bagefter den tilbageværende fod på fortovet derover også. I et øjeblik lod hun den varme damp få lov til at kravle ind under hendes tøj og gøre hendes lille krop varm og fugtig på en gang. _Lasse skal aldrig gøre noget. Og han får alligevel alt, hvad han peger på_ Da fugten til sidst begyndte at gennembløde hendes bukser inde under pelsfrakken, flyttede hun sig hurtigt og så misfornøjet på det våde stof, der med det samme blev koldt og sved mod hendes hud. ”Du er dum som en dør, Selma Andrews,” sukkede hun og stod lidt og så sig omkring for at se, om nogen mon stod og lo af hende. Det var der igen, der gjorde heldigvis. For hun var helt alene på den mørke gade. Det var juleaften, så ingen var udenfor dørene. Alle sad derhjemme og drak chokolade, spiste appelsiner, duftede til julemaden, og børnene skævede selvfølgelig til pakkerne under det grønne, store, flotte nåletræ. Julemusik flød gennem alle gaderne ud fra de åbne vinduer indtil de varme stuer. _Og her står jeg helt alene og skal hente salt juleaften_ Selma var nået ned forbi hjørnet og stod nu i kanten af torvet. Næsten alle butikkerne var lukkede undtagen købmanden og slagteren. Enkelte familier gik rundt på torvet for at se på stjernerne, inden de skulle til julemesse i den lille kirke. ”Goddag Selma!” lød en høj og dyb ryst, og Selma snurrede hurtigt til højre og stod til ansigt med sine forældres venner Lucy og Stewart og deres to små sønner Jacob og Simon. ”Goddag familien Jackson,” hilste hun smilende og gav ham og hans kone sin hånd. ”Hvad laver du herude alene juleaften, kære?” spurgte Lucy, der samtidigt trak Simons hue nedover hans ører. _Se. Det er ikke kun mig selv, der stiller mig det spørgsmål_ ”Jeg skal hente salt for min mor,” forklarede Selma og gned sine hænder for at få varme i de stivfrosne fingre. ”Du må hilse dine forældre og din bror mange gange og ønske dem en hjertelig god jul!” Lucy smilede og hende familien sagde farvel og begyndte at gå, da Simon pludselig vendte sig omkring og råbte: ”Og du må os’ ha’ en god jul, Selma!” med hans lille, blævrende stemme. ”I lige måde,” råbte hun og vinkede, da de drejede ned af det hjørne, som hun lige var kommet fra. Natten var nu blevet rigtig mørk, selvom de små gadelamper på torvet oplyste jorden, så hun kunne se, hvor hun gik. Da hun kom købmanden nærmere, kunne hun se det store, røde skilt, der havde hængt over forretningen i flere tyve år: BYENS BEDSTE KØBMAND Den lille klokke der hang på døren, ringede som sædvanligt støjende, da hun trådte ind af døren til Byens Bedste Købmand. ”Goddag, frk. Andrews,” hilste købmanden, som var vant til at se hende og hendes familie dernede regelmæssigt. ”Goddag, hr. Cellen.” Selma smilede og gik ned i den bagerste afdeling, hvor hun vidste, at saltet stod. Hun hev en tung bøtte ud fra hylden og satte den på disken med et bump. ”Løbet tør for salt til julemaden, kan jeg se,” sagde købmanden og smilede stort til Selma. ”Godt de har en sød tøs som dig til at købe noget ind igen.” ”Ja,” lo Selma. ”Hvad skulle de dog gøre uden mig?” ”Det ved jeg skam ikke.” Købmanden blinkede og tog imod hendes mønt og råbte et ”glædelig jul”, da Selma trådte ud af forretningen. Da Selma var hjemme igen, var næsten hele familien kommet og bedstefaderen, bedstemoderen og farmoderen, farfaderen og morfaderen, mormoderen og mosteren og hendes mand overøste hende med kram og spørgsmål til hendes skole, hendes fritid og hendes legekammerater. Det hele oste af familiehygge, og da Selmas moder til sidst bekendte, at maden var færdig og var parat til at spises, var alle pludselig så sultne og ivrige, at de alle sammen hjalp til med at dække bord og tænde stearinlys. Endelig satte alle sig til bords. Og selvom bordet var stort, måtte hele familien alligevel sidde med klemte albuer for at kunne være der. ”Lad os bede bordbøn,” sagde Selmas fader. ”Og jeg synes, at Selma skal sige for.” Selma blinkede et par gange og blev helt overvældet, da hendes far nikkede smilende til hende for at sige, at hun skulle begynde. _Det var synd, hva’ Lasse?_ Selma rejste sig langsomt op, så stolen blev skubbet skrigende tilbage. ”Jeg vil gerne bede for..” _Mig selv_ _At jeg har fået de gaver, jeg ville have_ _At jeg får mandlen og derfor mandelgaven_ _Mit hår_ ”.. at alle mennesker, både de fattige og de rige og de gamle og unge, at de må få en fantastisk jul. Og jeg vil gerne sige tak for, at jeg og min familie har mad på bordet og gaver under træet, og at vi selvfølgelig har hinanden. Derom beder vi.” Hele familien mumlede et ”herre hør vor bøn”, og derefter blev brunkartoflerne sendt rundt, og flæskestegen og anden, og selvfølgelig rødkålen, saucen og sveskerne. Selma spiste to tallerkener fuld og drak en masse af mælken, saftevanden og vandet, der stod på det propfyldte bord. ”Nå, Selma. Hvordan går det så i skolen for tiden?” spurgte hendes moster, der sad ved siden af hende. Selma havde altid rigtigt godt kunnet lide sin moster, og det var derfor heller ikke helt tilfældigt, at det var hende, der sad på Selmas venstre hånd. ”Det går helt fint,” løj hun smilende og stak en klump rødkål i munden, så hun ikke behøvede at svare på flere spørgsmål med det samme. ”Det var godt at høre!” Mosteren hældte sit vinglas op til randen med rødvin og sukkede smilende, da hun satte det til læberne og tog en slurk. ”Mm. Bare vent til når du bliver ældre og får lov til at smage livets goder,” mumlede hun drømmende og blinkede grinende til Selma. ”Nu sidder du vel ikke og fylder barnet op med alt det vrøvl?” lød det drillende over på den anden side af bordet fra morfaderen Jasper. ”Bestemt ikke!” Og sådan fortsatte snakken i to timer, før Selma gik med hendes moder ud i køkkenet for at finde ris a la manden. Moderen fandt en mandel frem og rakte den til Selma, der med et smil om munden, puttede den ned i det hvide stads i skålen. Da mandlen var gemt godt og grundigt, efter Selma havde rørt rundt i ris a la manden, tog hun den store skål i sine arme. Balancerende ud af køkkenet, med den store omgang dessert, kom hun ind i stuen til de støjende, grinende gæster. Familien klappede og slikkede sig glad om munden, da de så, hvad det var, hende og hendes moder bragte med ind. ”Jeg tør vædde på, at Selma ved præcis, hvor mandlen er, og derfor er det hende, der får den!” lød det med en buldrende røst nede fra bordenden. Det var hendes bedstefader, Gilbert, der havde råbt det, og nu sad han med et smørret smil og iagttog Selmas reaktion. ”Det passer ikke, din løbskløgner,” lo hendes mor og tog skålen fra Selma og satte den på bordet. ”Jeg har personligt været vidne til mandlens nedstigning i desserten, og hverken jeg eller Selma har nogen idé om, hvor den er.” ”Nu skal du ikke prøve at forudsige, hvem der får mandlen, ellers er det jo ikke sjovt!” lød det fra Selmas moster. ”Jo, det er da netop sjovere, hvis man gætter rigtigt, Margaret..” forklarede Selmas bedstefader tålmodigt, som var hun et barn, der ikke vidste bedre. ”Jeg er..” Selmas mor tog smilende ordet: ”Nu synes jeg, at vi skal begynde med at spise ris a la manden, og for at bedstefar Gilbert ikke skal føle sig snydt, så synes jeg, at vi skal lade ham starte.” Familien ved bordet lo og skyndte sig at sende skålen med ris a la mande ned til Gilbert. Bedstefaderen tog selvfølgelig en kæmpe portion, så hans kone rettede på ham med en snært af forlegenhed. ”Jeg er en stor mand, hustru! Og det bliver du nød til at indse!” forsvarede han sig med et glimt i øjet. Alle fik en portion og efter det, var det forståeligt nok ikke mere ris a la mande tilbage. Selma spiste hele sin klump dessert utroligt hurtigt, fordi hun et sted inde i sig selv, havde troet lidt ligesom bedstefar, at hun havde vidst, hvor mandlen lå. Skuffet satte hun sig tilbage i sin stol, da hun hverken havde mere ris a la mande tilbage eller fundet spor af sin mandel. ”Bedre held næste gang,” hviskede hendes mormoder, der sad på hendes højre side. Hun smilede tvunget og tog i stedet en af nødderne fra bordet, som hun begyndte at spise. ”JEG HAR DEN!” skreg Lasse grinende og tog noget ud af munden, hvorefter hans smil forvandlede sig til en dyster mine. ”Nej, det er bare en nøddeskal fra bordet.” Hele familien brød ud i latter, som hverken Lasse eller Selma syntes var særligt sjovt, hvorefter de smilede kærligt og overbærende til dem, fordi de ikke havde leet med. ”Nu skal jeg fortælle jer en hemmelighed!” lød det nede fra bedstefader Gilbert igen. ”Jeg har mandlen!” Og så åbnede han sin serviet, som han havde gemt under tallerkenen, og der, lå en fin, rund mandel. ”Øv altså,” sagde Lasse, så bedstefaderen begyndte at hoste og grine på en gang. ”Ved du hvad?” spurgte bedstefaderen, hvis stemme skar igennem larmen fra bordet og fik familien til at tie, ”jeg vil gerne give dig mandlen!” ”Det behøver du ikke,” skyndte Lasse hakkende at sige, da han blev rød i hovedet, og hans stemme pludselig rystede lidt, da alle havde vendt sin opmærksomhed mod ham. ”Jo, det vil jeg gerne.” ”Øh.. det behøver du.. altså.. virkelig ikke,” mumlede han med øjnene rettet ned mod tallerkenen. Men bedstefaderen gav alligevel Lasse sin mandel, og så blev mandelgaven bragt ind, som var en kæmpe æske chokolade. ”Men jeg vil have, at du deler den med din søster,” formanede Gilbert ham. ”Selvfølgelig, bedstefar.” Og så fortsatte snakken igen i flere timer, og ingen lagde tilsyneladende mærke til, at Selma forsvandt fra bordet. Listende op af de tæppe belagte trapper, kom hun ind på sit værelse oppe på loftet. Hele loftet var hendes værelse, og selvom det så stort ud, var det alligevel besværligt at være der, fordi væggene var skrå. Man kunne kun gå oprejst i midten af rummet. Hun havde to små vinduer i hver side af skråvæggene, så hun kunne lægge og kigge op på stjernerne om natten, når hun skulle i seng. Juleaftenen havde været rigtig hyggelig, og snart skulle hun og resten af familien åbne gaverne, der spændt lå og ventede under det flotte, pyntede juletræ. Men lige nu var det bare behageligt afslappende at ligge sig hen i sin seng og kigge op på de lysende, og nogle glimtende, stjerner. Hendes hænder fandt sengelagnet og rev det fri, så hun kunne filtre sin krop ind i det, uden at det sad fast. Hun mærkede den kolde dyne under sin krop lægge sig i de folder, som hendes krop udgjorde ved at lægge på den måde, som hun beordrede den til i sengen. Månelys fandt vej ind gennem hendes vinduer og lavede lyssøjler i værelset, så man kunne se alt det støv og fnuller, der svævede omkring. _Snart er alt dette her forbi, og så skal jeg i skole igen og vente på, at det bliver sommerferie_ Hun lukkede øjnene og bed de våde tænder sammen. Savlet, der havde samlet sig i hendes mundvige, lod hun løbe ned af kinden. Det var varmt og gav hende i en mærkelig, dejlig fornemmelse indeni. _ Jeg vil ikke tilbage_ Hun tænkte tilbage på hendes sidste timer i skolen. Hun havde svaret forkert på alt i matematik. Læren havde forklaret hende, hvordan man gangede så tit, og alligevel kunne hun ikke. Svaret kom altid forkert ud, og når eleverne så lo af hende, skete der underlige ting. Pludselig kunne læren falde ned på maven, uden at han havde rørt sig. Persiennerne faldt ned, så klasselokalet blev mørkt. Lyset gik ud og pludselig blev der iskoldt, så alle blev bange, og pigerne begyndte at græde og skrige. Døren ud til gangen var låst, og det var først, da Selma fandt ud af, at det var hendes værk, at hun kunne opløse det hele, så alle kunne komme ud fra klasselokalet og ud i lyset. Alle havde på fornemmelsen, at det var hendes skyld, når der skete noget underligt, og nogle af drengene kaldte hende nogen gange et heksebarn, hvilket hun blev både såret og vred over. Og når nogle sårede hende virkeligt alvorligt eller gjorde hende pinligt berørt foran flere. Så gik det galt. Hendes følelser var pludselig over det hele og gjorde alle ondt, der var i nærheden. Hun kunne ikke kontrollere dem, før de havde skræmt alle fra vid og sans, og hvis hun skulle sige sandheden, var det også meget sjældent, at hun ønskede at kontrollere dem. Oftest havde de fortjent det. Men nogen gange gik det hende også på, ikke at kunne holde sit raseri og gråd tilbage. På et tidspunkt gik det alvorligt udover hendes broder, og det ville hun aldrig nogensinde glemme. Aldrig. Her i juleferien var alt gået helt perfekt, men hun vidste, at alting ville vende tilbage, når hun skulle i skole igen. Klassekammeraterne ville påvirke hendes humør mere end nogen andre, og hvis hun blev sendt op til rektor igen, ville det blive sidste gang nogensinde. Det havde han nemlig forklaret én gang. Hvis der kom flere klager fra forældre over psykisk eller fysisk skadede børn, faldende lærere eller lignende, ville hun blive smidt ud af skolen. Selma kunne tydeligt huske samtalen.. Hun, sin moder og sin fader var trådt ind på rektorens kontor for tredje gang, da en af drengene, der havde kaldt hende ”heksebarn”, var blevet indlagt på byens hospital, fordi hans tunge var blevet så hævet, at han ikke kunne tale og knap nok kunne få vejret. ”De kan ikke beskylde min datter for dette,” havde hendes fader raset. ”Det er jo umuligt, at hun skulle kunne påvirke den drengs helbred! Og så endda uden at hun rørte ham!” ”Jeg beklager, hr. Andrews,” sagde rektoren oprigtigt og havde set hen på Selma, ”men alle børnene og lærerne har fortalt, at tingene som disse kun sker, når Selma Andrews er i skole eller er i nærheden.” ”Jeg er fuldstændig ligeglad..” Hendes fader tog en dyb indånding. ”Det er teknisk set umuligt, og derfor kan du ikke bortvise min datter, da disse åndssvage beskyldninger ikke kan bruges eller have noget på sig.” Og så havde hun fået én chance til, efter at hendes fader havde truet med at anlægge sag mod rektoren. I virkeligheden ville Selma gerne væk derfra. Fra skolen. Men hun vidste, at det ville hendes forældre aldrig kunne acceptere, da det jo var den eneste skole i byen, og så skulle hun derfor køres i halvanden time for at komme til en anden by, hvor de også havde én skole. Nej, det kunne aldrig nogensinde lade sig gøre. Om tre dage var juleferien forbi, og så skulle hun i skole igen. Og hun ville blive mobbet, og hendes følelser ville sprede sig ud i alle mennesker i nærheden, og så ville hun blive bortvist, og hendes far ville være fortvivlet, og til sidst ville han forslå, at hun skulle arbejde hjemme sammen med sin mor. Hun ville aldrig få en ordentlig uddannelse, som alle i hendes familie ønskede, at hun skulle have. I stedet ville hun ende som vaskedame eller syerske og være en hjemmegående husmor forevig, når hun fandt, eller hvis hun fandt, en mand, der ville have hende. _Jeg vil ikke_ Selma rejste sig op, da hun pludselig hørte et hyl. Hun stod i nogle sekunder stille for at høre, om lyden kom igen. Det gjorde den. Det lyd som en slags piben, som en.. Hun gik hen til vinduet og åbnede det, hvorefter hun fik skubbet skamlen derhen. Hurtigt stillede hun sig derop og fik overkroppen stukket ud af vinduet. _Hund_ Der stod en hvid schæfer nede på gaden og kiggede op mod hende, som havde den ventet, at hun ville stikke hovedet ud der. I et øjeblik stod tiden stille, og det eneste hun kunne fokusere på, var hundens isblå øjne og dens snehvide pels. Schæferen lagde hovedet på skrå og rejste sig så på bagbenene og satte i et langtrukkent, ulykkeligt hyl. Selma så ned på den. ”Sch.” hviskede hun, selvom det var umuligt, at den skulle kunne høre hende. Så lagde hun en finger for læberne. _Jeg kommer_ Og det var som om, at schæferen havde hørt hendes tanker, for den satte sig lydigt ned og så afventende på hende. Selma kravlede ned fra skamlen og lukkede hurtigt vinduet. Så hev hun lemmen op, der førte ned til trapperne og begav sig lydløst ned af dem. Da hun kom til første etage, hvor hendes broder havde værelse, gik hun ind på hans værelse. Der var tomt. Hurtigt lempede hun vinduet op og fik sig ud af det, så hun til sidst hang ned af muren med et godt tag i vindueskarmen. Tøvende drejede hun hovedet og så ned mod græsset. Der var nogenlunde tre meter – det kunne hun sagtens klare, prøvede hun at overbevise sig selv om. _Jeg kommer_ Hun gav slip, og luften forlod hende i det lille sekund, hvor hun fløj ned mod jorden. Hun landede på alle fire, lidt ligesom en kat. Men hunde kunne ikke lide katte, så vidt hun forstod. Så gad vide om hunden kunne lide hende? Hun rystede på hovedet og nev sig selv blidt i armen. Selvfølgelig var hun ikke en kat, hvad var det for noget sludder? _Jeg kommer_ Hun rejste sig op på sine to ben igen og gik hurtigt gennem baghaven og mod stakittet, som hun smidigt sprang over. Og der, over på den anden side af fortovet, stod den hvide schæfer lige så tålmodigt og ventede på hende. Dens øjne havde låst sig fast i hendes og i et øjeblik, var hun bange for, om den måske kunne finde på at bide hende. I det hele taget vidste hun slet ikke, hvad hun lavede herude. Hvad havde hun regnet med, at hun skulle gøre? Give den mad? Hvis den var så sulten, hvorfor kastede den sig så ikke bare over hende og spiste hende? Der var jo faktisk også ulv i hunde, og den hvide schæfer mindede især meget om en ulv. _Gå hen til den_ Tøvende begav Selma sig over vejen samtidigt med, at hun kiggede sig omkring for at se, om der var nogen mennesker. Ingen. Kun hende og schæferen. _Jeg kommer_ Hun stod nu tre meter fra den, og den havde ikke rørt sig ud af dens siddende stilling. Dens øjne fokuserede hele tiden på hende og hendes bevægelser. Den var utrolig smuk og skilte sig ud fra gadens dystre mørke. _Tættere_ Selma tog et skridt frem og satte sig på hug. ”Kom her,” lokkede hun kælent og klappede på den sjaskede sne foran hende, så hendes hånd blev våd og kold. ”Kom hen til mig..” Men schæferen rokkede sig ikke ud af stedet og øjnene var stadig limet til hende. _Jeg kommer_ Lucy sad i et stykke tid på hug og blot så opgivende på den, så rejste hun sig langsomt igen. ”Jeg vil ikke gøre dig ondt,” hviskede hun og så den direkte ind i øjnene. ”Kun hjælpe dig.” Hun trådte op på fortovet og så tøvende på dens glitrende pels. _Rør den_ Hun rakte en dirrende hånd frem mod den, så den kunne få lov til at snuse til den. Men hundens snude hverken bevægede sig eller gjorde mine til at være nysgerrig. _Jeg kommer_ Rædselsslagent rakte Selma sin hånd forbi dens kæber og lagde den utroligt blidt mod dens hals. Da hunden ikke reagerede, lod hun hånden glide ned af dens pels. Pelsen var fugtig på grund af julens kolde temperatur og den sjaskede sne, der lå udover alle vejene. Men pelsen var alligevel varm, og i et øjeblik lukkede Selma øjnene og ønskede at putte sig ind til schæferen. Hun kom dog hurtigt til fornuft og trak hånden til sig. Hvad skulle hun gøre med hunden? Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at efterlade den herude i kulden. Den kunne dø, det var helt sikkert. Hun så undersøgende på dens hals, og det så ikke ud til, at der var noget halsbånd. ”Stå helt stille. Jeg gør ikke noget, det gør ondt,” hviskede hun, da hun blidt tjekkede dens ører efter nummer. Der var intet. Altså var det en omstrejfende hun, som hun i realiteten sagtens kunne tage til sig. Men hendes forældre ville aldrig tillade hende at have en hund. Hun bed sig i underlæben og rynkede panden. _Gem den_ Hun begyndte at fryse i aftenkulden. ”SELMA!” Selma drejede sig forskrækket omkring, så hun væltede i kantstenen og faldt ned i tøsneen på knæene. Hun kiggede chokeret op mod vinduet i stuen, hvor hendes moder stod. ”Selma, hvad laver du derude? Vi skal pakke gaver op nu!” Selmas moder forsvandt fra vinduet igen, og Selma vendte sig omkring for at se, om schæferen stadig var der. Det var den ikke. Gaden var helt tom, og det eneste der var tilbage var dens fodspor. Men der var kun fire fodspor, altså der, hvor den havde siddet. Men der var ingen fodspor, der forklarede, hvor den var kommet fra eller var gået hen. Selma stod helt stille og så sig opgivende omkring. Hun prøvede at kalde, men der var ingen schæfer. I stedet måtte hun med bøjet hoved gå ind af døren til stuen, hvor familien ventede på hende. Denne historie har fået 1 kommentarer | Kommenter gå til toppen

Fan Fiction: 1072 Kapitler: 6137 - - Vælg Forfatter - - - Sirius Black - 3 FanFic(s) -lily-evans- - 1 FanFic(s) 762731 - 1 FanFic(s) Aadal - 6 FanFic(s) AC - 1 FanFic(s) agurkeelsker - 2 FanFic(s) Aiaysha - 1 FanFic(s) Aida - 1 FanFic(s) Aieryn - 18 FanFic(s) Akasha - 11 FanFic(s) Akisa - 2 FanFic(s) Alainne - 3 FanFic(s) Alannia! - 1 FanFic(s) Alba - 1 FanFic(s) Alein - 3 FanFic(s) Alexandra Malfoy - 1 FanFic(s) Alexia - 1 FanFic(s) AlexN94 - 8 FanFic(s) AllisonGrey - 2 FanFic(s) Alyssa - 1 FanFic(s) Amora B. - 4 FanFic(s) Amylee - 3 FanFic(s) Andra - 8 FanFic(s) Anduril - 2 FanFic(s) Angel of Dreams - 4 FanFic(s) Ann - 4 FanFic(s) Anna-Mia - 1 FanFic(s) Annan94 - 2 FanFic(s) ARMK - 3 FanFic(s) Ashley - 4 FanFic(s) Assy&Lucy - 3 FanFic(s) Astrid - 1 FanFic(s) atas - 1 FanFic(s) baNANNA - 1 FanFic(s) Bellatrix_007. - 2 FanFic(s) Bing - 3 FanFic(s) Bingo - 1 FanFic(s) Black - 3 FanFic(s) Blaise - 4 FanFic(s) Bloom-freak - 4 FanFic(s) Bonde - 1 FanFic(s) Bonnie - 4 FanFic(s) Boréas - 1 FanFic(s) brian_potter - 1 FanFic(s) Brown - 5 FanFic(s) camilla89 - 1 FanFic(s) Casandra Black - 3 FanFic(s) CasperTM - 1 FanFic(s) Cassandra Gåde - 2 FanFic(s) Cassidy - 4 FanFic(s) Cassie - 9 FanFic(s) Chamilia Black - 6 FanFic(s) Champen - 2 FanFic(s) Charming Charlie - 1 FanFic(s) cheller - 6 FanFic(s) Chibi - 4 FanFic(s) Chrille - 1 FanFic(s) Chuske - 1 FanFic(s) CL- Storm1617 - 2 FanFic(s) Clairshaw - 1 FanFic(s) Connie203 - 1 FanFic(s) Cool Køter - 2 FanFic(s) Corazon - 3 FanFic(s) cornelia_bloom - 10 FanFic(s) Cristal Green - 2 FanFic(s) Crystal - 4 FanFic(s) CutiePieCupcake - 1 FanFic(s) Dark - 9 FanFic(s) Dark_mind - 1 FanFic(s) darry - 1 FanFic(s) Dean Thomas - 1 FanFic(s) Debbie - 2 FanFic(s) Dina-mie - 5 FanFic(s) DkzLullu - 5 FanFic(s) Dolly Doloosa - 2 FanFic(s) DoNkk - 1 FanFic(s) Dora - 2 FanFic(s) DracoDraco - 6 FanFic(s) DracoLover - 5 FanFic(s) Dragon - 2 FanFic(s) Dranelli - 1 FanFic(s) Earny Oakland - 13 FanFic(s) Egania - 3 FanFic(s) Eika McArin - 5 FanFic(s) Elektra James - 6 FanFic(s) ElverBlomsten - 4 FanFic(s) Elvira - 1 FanFic(s) Emma-Potter - 4 FanFic(s) Emmagirl - 1 FanFic(s) Enitsirk - 2 FanFic(s) Eowyn21 - 1 FanFic(s) EstelleWhite - 2 FanFic(s) Eva - 1 FanFic(s) Fantasy - 2 FanFic(s) Farry - 1 FanFic(s) Fay - 10 FanFic(s) Fleurt black - 2 FanFic(s) FlickyPooh - 1 FanFic(s) Foxieh - 1 FanFic(s) fredxen - 6 FanFic(s) Freja - 3 FanFic(s) Friller - 1 FanFic(s) Gabrielle - 2 FanFic(s) Gabrielle Delacour - 1 FanFic(s) Gina - 1 FanFic(s) Ginerva - 2 FanFic(s) Ginny - 1 FanFic(s) GINNY POTTER - 2 FanFic(s) ginnygirl - 4 FanFic(s) GinnyWeasley - 5 FanFic(s) Gracelle - 1 FanFic(s) grinebider - 2 FanFic(s) Gunilla Sylvester - 6 FanFic(s) h p jeanette - 9 FanFic(s) Halvblodsprinsessen - 2 FanFic(s) harry-fan - 1 FanFic(s) harry-potter - 3 FanFic(s) Helle Potter - 3 FanFic(s) Hermione - 2 FanFic(s) Hermione G - 14 FanFic(s) Hermione Og Mig<33 - 1 FanFic(s) Hikairi - 4 FanFic(s) himstragimsen - 1 FanFic(s) hmt - 2 FanFic(s) Holley Short - 3 FanFic(s) Hope - 4 FanFic(s) Hosjer - 1 FanFic(s) HP freak - 3 FanFic(s) Hugtand - 2 FanFic(s) Hybenblomst - 2 FanFic(s) Illuminati - 2 FanFic(s) Jade - 2 FanFic(s) Jasmine Evans - 9 FanFic(s) Jason - 1 FanFic(s) jeans - 2 FanFic(s) Jelina Slytherin - 1 FanFic(s) Jessicaen - 4 FanFic(s) Jill - 2 FanFic(s) juliejones - 1 FanFic(s) Julinda - 1 FanFic(s) Juulie - 3 FanFic(s) kaidoz - 2 FanFic(s) Katarina - 1 FanFic(s) Kath - 1 FanFic(s) Katrina - 2 FanFic(s) Katy - 12 FanFic(s) Kay-Uwe - 3 FanFic(s) Kayleight - 1 FanFic(s) Kiaa - 6 FanFic(s) Kirstenbær - 1 FanFic(s) Kis - 6 FanFic(s) KNA - 8 FanFic(s) Kronhjorten - 3 FanFic(s) La Luna - 4 FanFic(s) LadyMarian - 3 FanFic(s) Lala!xD - 2 FanFic(s) larz - 1 FanFic(s) Lati - 1 FanFic(s) liana - 1 FanFic(s) lil-missy-lupus - 1 FanFic(s) Lilje100% - 9 FanFic(s) Linda Rawen - 4 FanFic(s) Line James Potter - 2 FanFic(s) Lola - 1 FanFic(s) London - 6 FanFic(s) Love-Bellatrix - 10 FanFic(s) Luccas - 2 FanFic(s) Lucy Malfoy Nox - 9 FanFic(s) lull--xD - 5 FanFic(s) Lulu - 2 FanFic(s) Luna Avril - 5 FanFic(s) Luna Clara - 6 FanFic(s) Luna-Linea - 1 FanFic(s) luna_min luna - 10 FanFic(s) Lupatius - 2 FanFic(s) Luuna - 6 FanFic(s) magic-andreas - 2 FanFic(s) Malegaber - 3 FanFic(s) Malvia - 13 FanFic(s) Margaret - 14 FanFic(s) Marie Louise Granger - 7 FanFic(s) Massi - 2 FanFic(s) Masyo - 1 FanFic(s) Mats - 2 FanFic(s) møjs - 5 FanFic(s) Mekko - 1 FanFic(s) Melli - 1 FanFic(s) Merlin - 1 FanFic(s) Mi Jin Lim - 5 FanFic(s) miamione - 4 FanFic(s) michelle granger - 16 FanFic(s) Michelle_Michirure - 1 FanFic(s) Mie - 5 FanFic(s) Miley - 4 FanFic(s) Mimi - 7 FanFic(s) MindSlave - 1 FanFic(s) Mirana - 1 FanFic(s) miss hermione - 10 FanFic(s) Missayla - 2 FanFic(s) MissLestrange - 3 FanFic(s) miss_lilly_Potter - 1 FanFic(s) Miss_Malfoy - 1 FanFic(s) Moi - 1 FanFic(s) Moonchild - 3 FanFic(s) Moonstone - 2 FanFic(s) Moony - 2 FanFic(s) Morgana - 8 FanFic(s) Musika - 7 FanFic(s) Myggen - 1 FanFic(s) Myspunk - 2 FanFic(s) Nalle-mus - 2 FanFic(s) Narcissa - 5 FanFic(s) Nemesis - 2 FanFic(s) Nera - 1 FanFic(s) Nightwish - 1 FanFic(s) nobody - 4 FanFic(s) Noodle - 1 FanFic(s) Noone - 1 FanFic(s) novadread - 1 FanFic(s) NuZer001 - 1 FanFic(s) Nymphadora - 3 FanFic(s) P. Quex - 1 FanFic(s) Padfoot - 3 FanFic(s) ParryHotter - 1 FanFic(s) Patronus - 1 FanFic(s) Peri - 5 FanFic(s) Pernille - 5 FanFic(s) Phoenix - 1 FanFic(s) Picaboo - 1 FanFic(s) Pink lady - 2 FanFic(s) Pixie - 2 FanFic(s) PLinse10 - 2 FanFic(s) Polly - 1 FanFic(s) potter-tefler - 3 FanFic(s) Potter\'forever <3 - 2 FanFic(s) Potter_pigen - 2 FanFic(s) Rach - 3 FanFic(s) Rebecca - 5 FanFic(s) regina - 1 FanFic(s) Reve - 2 FanFic(s) Rikke Granger - 1 FanFic(s) Risika - 2 FanFic(s) Rita_Rivejern - 4 FanFic(s) Rogue - 2 FanFic(s) Rosalie - 1 FanFic(s) Rosélicé - 2 FanFic(s) Rosie - 4 FanFic(s) Rosmerta - 1 FanFic(s) Rubiya - 3 FanFic(s) sahpiragirl - 4 FanFic(s) Saint Jimmy - 3 FanFic(s) SaintLea - 5 FanFic(s) sakura-haruno - 1 FanFic(s) Sandberg - 3 FanFic(s) Sarl - 1 FanFic(s) Søde Miiq - 1 FanFic(s) Schlapi - 4 FanFic(s) scottie - 1 FanFic(s) Selena - 7 FanFic(s) selmer - 3 FanFic(s) SH - 4 FanFic(s) Shinjumus - 4 FanFic(s) sie - 1 FanFic(s) Signe - 1 FanFic(s) Sirius - 5 FanFic(s) Sirius- - 7 FanFic(s) Siva - 1 FanFic(s) Skov - 1 FanFic(s) Skyla Fritz - 1 FanFic(s) smørhår - 2 FanFic(s) solskin - 2 FanFic(s) Sort Genganger Hund - 4 FanFic(s) Sstrandby - 1 FanFic(s) Stardust - 3 FanFic(s) Supreme Mugwump - 1 FanFic(s) Susanne - 1 FanFic(s) Svumpukkel - 3 FanFic(s) Tania - 3 FanFic(s) Tanic - 3 FanFic(s) Tara - 11 FanFic(s) Tatu - 1 FanFic(s) Té Fai - 3 FanFic(s) TearsOfBlood - 2 FanFic(s) Teea - 1 FanFic(s) Tellima - 1 FanFic(s) The Werewolf - 1 FanFic(s) Tonks-mus - 2 FanFic(s) Toshiro - 1 FanFic(s) Trelawney - 7 FanFic(s) Trillo - 2 FanFic(s) Twilightobsessed - 1 FanFic(s) Tyklodifo - 1 FanFic(s) unik - 5 FanFic(s) Vampira - 6 FanFic(s) Vampires Kiss - 4 FanFic(s) Veela - 4 FanFic(s) Vico - 4 FanFic(s) Victoria - 2 FanFic(s) vvPottervv - 1 FanFic(s) Vyse - 5 FanFic(s) Willy Wonkan - 4 FanFic(s) Wirakel - 1 FanFic(s) xAmy - 9 FanFic(s) xbrokenvalentine - 2 FanFic(s) xMello - 7 FanFic(s) xMilissa - 4 FanFic(s) Yufa - 2 FanFic(s) Zami-Rieh - 4 FanFic(s) Zuper-ZtarBang - 38 FanFic(s)

Design & Code by Mugwump I/S | © Mugwump I/S since 2005
Original Characters are owned by J.K. Rowling