.:. Diagon Alley .:. create your Own Stories

Før Deathly Hallows | Efter Deathly Hallows | Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede

Historiens Titel: Joint Eventyret
Historiens Forfatter: Zuper-ZtarBang
Historien er vist: 71 gange
Historien er rated: FA - For Alle
Kan læses af alle. Indeholder ingen seksuelle temaer, intet stof- eller alkoholmisbrug, ingen vold og intet vulgært sprog.
Historien blev oprettet den: 25.07.2010
Historien indeholder: 1 kapitel
Nyeste kapitel blev tilføjet den: 25.07.2010 klokken 20:37

1. Kapitel: JE - Kapitel 1 (Intro)

Kapitlets Titel: JE - Kapitel 1 (Intro)
Kapitlet blev tilføjet den: 25.07.2010 klokken 20:37

Jeg ved godt Harry og Ron er OOC, men fuck nu det xD

Hej. Mit navn er Ron.
Livet har mange ting at byde på.
Nogle gange så mange, at man bliver helt svimmel.
Når livet tager fart, som det også bør gøre, dukker der mængder af sorg og skuffelser op. En af dem, er sket nu.
Jeg var i besiddelse af noget viden, der helt sikkert ville knuse min ven, Harrys hjerte.
Det hele kan sortne, og sætte dybe ar i en mands sjæl, uanset hvor sej han giver sig ud for at være. Disse sorte ar kan lægge låg på mange af menneskets vælg, så de i fremtiden ikke kan beslutte hvilken vej de skal gå i livet.
Det var eftermiddag i Londons midtby, den dag jeg bevægede mig gennem gaderne for at finde den slidte, billige lejlighed, hvor Harry boede. Sælgere stod overalt og promoverede for deres frugter og ting og sager, som de selv havde dyrket bare for at tjene en lille smule penge.
De fleste bygninger i hele England var efterhånden så ødelagte at ingen kunne bo i dem mere, og de man kunne bo i var pakket med folk, der ønskede at undgå regnen. Få spor var tilbage at finde fra storhedstiden i denne verden før krigen.
Jeg bankede på Harrys dør på anden sal i lejligheden. Han åbnede selv døren og kiggede på mig.
"Ron?" sagde han. "Hvad laver du her?"
"Jeg har nyheder med," sagde jeg.
"Af hvilken slags?" spurgte Harry.
"Luk mig nu lige ind, ikk'?" sagde jeg.
Harry lod mig komme ind i lejligheden. Den lugtede af mug og råd. Præcis som alt andet i den her lorteby.
Harry bevægede sig ind i det, der skulle forestille at være en stue, men egentlig bare var et andet rodet værelse med et bord og seks stole i midten.
"Fortæl," sagde Harry, mens han trak en pakke tilsyneladende almindelige cigaretter frem fra lommen, men jeg vidste godt, der var andet end almindelig tobak gemt i de filtre. Han tilbød mig en, men jeg takkede pænt nej tak.
"Ser du, Harry... Der er sket mange ting i de sidste 15 år," begyndte jeg.
"Det siger du ikke," sagde Harry, mens han slog benene op på bordet og kiggede ud af vinduet på ruinerne af London. Han tav lidt. Så sagde han: "Mange af vores venner faldt i krigen mod Voldemort. Hvem skulle have troet, at endnu flere skulle dø i en almindelig muggler-krig,"
"Apropros døde venner," sagde jeg. "Hermione og Ginny er døde,"
Harry gav et underligt ryk med hovedet, som om han skulle til at kigge på mig, men ombestemte sig.
"Så det er sådan det forholder sig," sagde Harry. "Jeg vidste det skulle komme... Vi skal allesammen dø i den her krig!" råbte han. Han tog benene ned fra bordet og plantede en knytnæve i det.
"Sig ikke sådan, Harry!" sagde jeg.
"Sig ikke hvordan?" råbte Harry og rejste sig så hurtigt, at hans stol væltede bagover. "Hvad skal vi gøre? Gå derud og gå fucking Avada Kedavra på deres krigsfikserede røve? Chancerne for at vi overlever er..."
"CHANCERNE FOR AT VI OVERLEVER ER, AT DER STADIG ER EN CHANCE!" råbte jeg og rejste mig ligesom Harry.
"Hvordan?" skreg Harry. "Ron, du skal ikke tro, du kan gå derud og redde hele verden!"
"Kan jeg ikke?" sagde jeg og pegede på Harry. "Nej, det kan jeg faktisk ikke. Men menneskeheden kan stadig blive reddet, det kræver bare, at vi hjælper hinanden!"
"Det er nytteløst, Ron! De eneste, der overlever, er krigsherre Sakugais mænd!"
"Sakugai er en svækling uden sin hær," bemærkede jeg.
"Men hans hær tæller jo 1,1 milliarder mænd!" råbte Harry.
"Men der er stadig 1,4 milliarder mennesker der kæmper for overlevelse, Harry! Kan du ikke se det! Vi skal bare kæmpe sammen - vi mangler mest af alt en leder!"
"Som hvem?"
"Snirotter er de født ledere, og Snio, Arion og Okso har endnu ikke sluttet sig til Sakugai," sagde jeg.
"Arion holder sig kun væk, fordi han selv vil overtage verden. Og Snio og Okso er kun med Arion på grund af bestikkelse eller frygt,"
"Det er sandt," indrømmede jeg, "Men måske kan det udnyttes til vores fordel. Husk på, at en fjendes fjende næsten er en ven,"
Harry kløede sig på hagen mens han tænkte. Pludselig opdagede jeg, at han havde tårer i øjnene.
"Og Ginny og Hermione er døde?"
Jeg nikkede mens jeg stirrede fast på ham. "De blev fundet dræbt her til morgen. Af Sakugais mænd."
Harry kastede sig fremover og bankede begge sine knytnæver ned i bordet, så jeg næsten troede, det ville flække.
"For helvede, Sakugai!" råbte Harry.
"Hvis vi ikke gør noget og får hævn over Sakugai nu, er de døde forgæves!" sagde jeg, og håbede, at det ville få Harry til at indse, vi blev nødt til at slå Sakugai. Det gjorde det også.
"Jeg tager kontakt til Arion,"
"Direkte kontakt til Arion?!" sagde jeg. "Harry, Arion er en farlig fyr..."
"Arion er vores eneste håb," sagde Harry.
"Men hvad vil du sige til ham?"
"At vi har brug for hans hjælp," sagde Harry. "Og sige, han vil blive belønnet, om det så er sandt eller ej,"
"Han vil jo forråde os, Harry!"
"Nej," sagde Harry. "Han må jo indse, at hvis han går med os har han muligheden for at få hele verden til at ligge for sine fødder, præcis som han ønsker,"
"Men så ender det jo i sidste ende dårligt?"
"Den tid, den sorg. Vi skal nok finde en måde at slå Arion på, når først Sakugai er død," sagde Harry.
Jeg tænkte lidt.
"Så du tager kontakt til Arion nu?"
Harry nikkede.
"Fint," sagde jeg. "Kontakt mig, når du har snakket med ham,"
Så forlod jeg Harrys lejlighed og gik hjemad.

Denne historie har fået 0 kommentarer | Kommenter

gå til toppen


	Fan Fiction: 1072 Kapitler: 6137