.:. Diagon Alley .:. create your Own Stories

Før Deathly Hallows | Efter Deathly Hallows | Kapitler | Mest læste | Bedst vurderede

Historiens Titel: Udfordringer
Historiens Forfatter: Lucy Malfoy Nox
Historien er vist: 94 gange
Historien er rated: FA+13 - For Alle fra 13 år
Kan læses af de fleste teenagere og frarådes børn under 13 år. Kan indeholde hentydninger til voldelige, og seksuelle temaer. Kan indeholde vulgært sprog. Indeholder INGEN detaljerede seksuelle eller voldelige temaer.
Historien blev oprettet den: 27.07.2010
Historien indeholder: 2 kapitler
Kommentarer: 1
Nyeste kapitel blev tilføjet den: 31.07.2010 klokken 17:29

1. Kapitel: Forord
2. Kapitel: Kære dagbog

Kapitlets Titel: Forord
Kapitlet blev tilføjet den: 27.07.2010 klokken 03:42

Okay, her kommer så mine svar på udfordringer.

Juli måned:
HarryxRon:
"Hvorfor lige mig?"

Denne historie har fået 1 kommentarer | Kommenter

gå til toppen

Kapitlets Titel: Kære dagbog
Kapitlet blev tilføjet den: 31.07.2010 klokken 17:29

Hej ppz.
Jeg har ikke fået rettet den igennem endnu og derfor er den sikkert fyldt med fejl, og slutningen blev skrevet lidt hurtigt her idag.
Grunden til, at den ikke er rettet igennem er, at jeg er en smule sur ligenu og at jeg højst sandsynligt glemmer alt om den hvis jeg ikke poster den endu. Så bær lige over med fejlene :) den vil blive rettet lige så snart jeg kommer hjem fra viborg d. 5.
OBSOBS: //tekst// er det som Harry skriver i sin dagbog.
___________________________________________________

Harry Potter sad oppe på sovesalen, der tilhørte Gryffindor drengene på sjette årgang. Han sad gemt væk inden bag de røde gardiner, der gjorde, at hver eneste elev fik sit privatliv om natten. Der var ingen andre til stede i sovesalen end ham, og derfor behøvede han egentlig ikke at have trukket forhænget for. Ved siden af ham stod et blækhus, fyldt til renden med ganske almindeligt blæk. I hans venstre hånd holdte han en fjerpen og i hans skød lagde noget der for de fleste lignede en ganske almindelig bog. Forsigtigt, dyppede Harry fjerpennen ned i blækket, og med en enkel bevægelse satte han fjerpennen mod papiret i bogen, hvor han langsomt gav sig til, at skrive.

//Kære dagbog,
Ej, hvor lyder det forkert når en fyr skriver det. Jeg må fundet et navn til dig. Alt andet end dagbog er bedre. Måske.. Mike? Plejer man at give sin dagbog drengenavne? Bør jeg finde et pigenavn til dig, åh du kære dagbog? Hm. Jeg vil tænkte over det indtil i morgen. Ja, til den tid bør jeg have fundet et godt navn.
Anyways: Jeg har faktisk kun købt dig af en grund. Jeg har brug for en, jeg kan fortælle mine følelser til. Og så blev det altså dig. Ingen jeg kender vil kunne forstå det – Ron ville stirre uforstået på mig, sige jeg lyver. Hermione vil overbevise mig om, at jeg nok bare tager fejl af mine følelser og Ginny.. Ja, hun vil sikkert nægte at snakke med mig igen. Ser du nu hvilke problemer jeg har? Ingen jeg kan betro mine følelser til, udover en bog. En skrøbelig lille bog, alle som finder den kan læse i. Ikke ligefrem et sikkert valg, men hey. Jeg kan altid pakke dig ind i min usynlighedskappe – og så er spørgsmålet bare om jeg selv kan finde dig.

Tilbage til det oprindelige emne.
Grunden til, at jeg nu er ejeren af dig åh du kære bog er, at jeg er forelsket. Og ikke bare i hvem som helst nej. Jeg er forelsket i Ronald Weasley. Min bedste ven. Kan du nu se.. vent. der kommer nogen.//

Ligeså forsigtigt lukkede Harry dagbogen sammen og skruet låget på blækhuset for derefter at gemme de to ting og fjernpennen under sin pude. Fjerpennen var der stadig noget blæk i, men det rørte ikke Harry lige nu. Dagbogen og alle spor af den skulle bare væk. Personen der var kommet ind i sovesalen rømmede sig og sagde: ”Harry, er du her?”
Stemmen fremkaldte et billede i Harrys hoved. Billedet forestillede en høj og ranglet fyr med rødt hår og blå.. Harry rystede på hovedet og trak forhænget der skjulte ham til siden.
”Jeg er her, Ron”
”Hvad pokker har du lavet heroppe? Nå, det er lige meget. Kom vi skal til besværgelser”
Forsigtigt skubbede Harry dagbogen længere ind under puden og rejste sig for at følge efter Ron – hans bedste ven. Og den person han var forelsket i.

Flere uger senere sad Harry Potter igen gemt væk bag forhænget ved sengen. Også denne gang sad han med dagbogen, noget blæk og fjerpennen.

//Du dagbog? Jeg har ikke længe skænket dig en tanke længe.. det må du undskyld. For at være ærlig, har jeg faktisk ikke tænkt på dig siden jeg sidst skrev heri.Hvilket efterhånden er flere uger siden. Jeg har bare haft så travlt: både med skolen og med at.. prøve at fornægte hvad der skete for ikke så længe siden.
I starten af skoleåret fik jeg noget flydende held af Professor Slughorn, fordi jeg – med hjælp fra Halvblodsprinsen – var den bedste til at fremstille en eliksir.
Jeg tog en tår af den for noget tid siden i håb om at det ville jeg hjælpe mig. For jeg havde besluttede mig for at fortælle Ron om mine følelser – og jeg fik da også fortalte ham dem. På en i mit hoved mærkeligt måde//

En tåre faldt ned på siden og var tæt på at lande oveni de allerede skrevne ord.

//Undskyld. Det var ikke min mening at ødelægge dig med mine tåre, men det her er bare så.. forbistret indviklet!
Hvor var det jeg kom fra? Nårh, ja.
Jeg kyssede Ron. Jeg fortalte ham det ikke som jeg havde planlagt. Nej, jeg kyssede ham. Og hvad gjorde han? Han skubbede mig væk og gloede på mig med væmmelse i blikket. Selv ikke i dag – flere uger senere – ser han normalt på mig igen. Jeg tvivler også på at han vil gøre det igen. Hermione og Ginny snakker stadig med mig. Ron har vidst ikke fortalt til andre hvad jeg gjorde. Men hvorfor skulle han også det? Det ville også være pinligt for ham, at skulle fortælle hele skolen, at han er blevet kysset af en dreng.
Men åh, du så kære dagbog. Dette er anden og sikkert også sidste gang jeg skriver i dig. Jeg har simpelthen brug for at smide dig væk. Jeg har delt så mange tanker og følelser med dig selvom jeg kun har skrevet i dig to gange. Og hvis nogen får fat i dig.. kan du så ikke se hvad de kan gøre? Du er et evigt våben der med jævne mellemrum kan tages frem og ødelægge ens murer. Farvel kære dagbog. Det var hyggeligt at kende dig//.

For sidste gang lukkede Harry Potter sin dagbog sammen. Han stirrede på forsiden hvor der med sirlige bogstaver stod ”I’m the way to the owners heart”.
Hvor var det et eller andet sted en forkert tekst.. den burde slet ikke værre der. Den ødelagde forsiden: og gjorde et stort fingerpreg omkring indholdet.
Harry rejste sig og skubbede dagbogen ind under sin trøje. Med lettere forsigtige skridt – han ville ikke risikere at blive opdaget og udspurgt om hvad han gemte under trøjen – bevægede han sig hen mod den store egetrædør der førte udenfor. Med den ene hånd skubbede han døren op og bevægede sig ned mod søen. Han vidste lige hvordan han skulle gøre det af med bogen, og da han kom ned til søen tog han først sin tryllestav og derefter dagbogen frem. Han sigtede på dagbogen, svang den en gang og mumlede Incendio for derefter at se dagbogen gå op i flammer. Hurtigt slap han den og smed den ned i græsset. Da bogen var forvandlet til aske pegede Harry endnu engang sin stav mod den, denne gang for at mumle Aguamenti, så ilden ikke spredte sig videre op til slottet.

Harry satte sig ned i græsset ved siden af dagbogen og stirrede lettere fraværende på den aske der var tilbage. Han hørte ikke der var nogen der kaldte på ham og først da en person satte sig ved siden af ham, gik det op for ham at han ikke længere var alene. Han så op og direkte ind i et par blå øjne der tilhørte en hvis rødhåret dreng.
”Hej Harry. Hvad er det?” sagde han og pegede på asken. Alt virkede nærmest til at være normalt igen og Harry smilte taknemligt til asken.

Denne historie har fået 1 kommentarer | Kommenter

gå til toppen


	Fan Fiction: 1072 Kapitler: 6137